Hvem kan vi stole på i en tid præget af terror?

De seneste afværgede angreb på jorden og i luften afslører en chokerende virkelighed: Fjenden er iblandt os, og sikkerhedstjenesterne er infiltreret og kompromitteret.

Dette er ikke gode nyheder for dem, der kryber i seng og falder i søvn i den tro, at alt er i den bedste orden.

Foto af Flydubai-flyet, der foretog en nødlanding i Tabuk, Saudi-Arabien, efter cockpithændelsen med piloterne. pic.twitter.com/iH9zHc65zd

— Ihtisham Ul Haq (@iihtishamm) 30. september 2026

En pilot fra Oman forsøgte tirsdag at få et fly fra selskabet flydubai på vej til Tel Aviv med 149 passagerer om bord til at styrte ned.

Det var udelukkende takket være den anden pilots og israeleres hurtige reaktion, at man undgik en ny 11. september. På to minutter styrtdykkede flyet fra 34.000 til 16.000 fod.

I en video, der blev optaget få øjeblikke efter slagsmålet om bord, siger en israelsk passager med blodigt ansigt til kameraet:

»Vi befinder os midt i en flykapring. Vi har neutraliseret terroristerne og forbereder os på landing. Til alle, der hører mig: Vi har brug for hjælp.»

Hvis vi ser bort fra den deprimerede Germanwings-piloten, der styrtede et fly i Alperne med 139 mennesker om bord, kan jeg ikke huske nogen tidligere tilfælde af terrorisme med professionelle piloter.

Dette var ingen klassisk flykapring: Piloten ville bruge flyet som et våben.

Som jeg skrev for to uger siden: »Den næste 11. september vil finde sted der, hvor vi mindst venter det.«

Det store spørgsmål er nu: Hvem kan vi stole på?

Og sådan går dagene nu.

«Hamas planlagde koordinerede terrorangreb i Berlin og Wien for at markere årsdagen for massakren den 7. oktober i Israel», ifølge en 214 sider lang anklageskrift fra den tyske rigsadvokat. Angrebene skulle ramme israelske og jødiske mål i de to europæiske hovedstæder.

Syv mænd er sigtet.

»En af de sigtede arbejdede for den tyske efterretningstjeneste.«

London havde i mellemtiden givet asyl og statsborgerskab til livvagten for den afdøde politiske leder af Hamas, Ismail Haniyeh. Dette afslører The Times. Terroristen forberedte et attentat i forbindelse med årsdagen for massakren den 7. oktober. Haniyehs tidligere livvagt havde hjulpet med at smugle våben ind til angrebene.

Hvem gik i god for ham over for udenrigsministeriet? spørger The Spectator.

Edmund Fitton-Brown, en tidligere britisk ambassadør, afslørede i sommer, at det britiske diplomati er stærkt infiltreret af islamister.

Samtidig afholder det britiske politi seminarer for sine egne betjente om »faren ved Nigel Farages islamofobi«.

Hvem leder disse seminarer? En tidligere islamisk politibetjent.

I mellemtiden blev de fire gerningsmænd, der blev anholdt med varevogne fulde af sprængstof uden for militærbasen i Fairford, straks løsladt mod kaution.

Samtidig »har Berlin svært ved at rekruttere politibetjente, fordi ansøgerne ikke taler tysk«, som Tysklands føderale politichef Barbara Slowik har afsløret. »40 procent af ansøgerne bestod ikke sprogprøven.«

Slowik siger, at denne tendens, der er drevet af antallet af ansøgninger fra indvandrere, har skabt et dilemma for politiet: De kan ikke sænke standarderne, men har et presserende behov for politibetjente.

Den tyske hovedstad har den højeste andel af politibetjente med indvandrerbaggrund: 37 procent.

Ifølge den kendte hollandske sociolog og demograf Jan Latten »står vi ved begyndelsen af store sociale uroligheder«.

I et interview med Bild afslørede Güner Balci, der er integrationsansvarlig for bydelen Neukölln i Berlin, at »den islamistiske infiltration i Tyskland er så omfattende, at der findes politiprojekter, hvor islamister deltager«.

Læste du grundigt?

I Tyskland bor Osama bin Ladens tidligere livvagt på skatteydernes regning.

Foreningen for muslimske politifolk i Storbritannien (ja, sådan noget findes faktisk) er netop havnet i en skandale efter at have forsvaret Hamas.

Baronesse Falkner, tidligere formand for Kommissionen for Ligestilling og Menneskerettigheder, har udtalt: »Hvis borgerne ikke længere føler, at de kan stole på, at politiet altid handler i overensstemmelse med det grundlæggende princip om at optræde uden frygt eller favorisering, vil det bringe selve retsstaten i fare.«

Også retssystemet i den tyske hovedstad er blevet radikalt ændret med indførelsen af en regel om, at sammensætningen af dommere og anklagemyndigheder skal afspejle byens etniske sammensætning, i stedet for at basere sig på kvalifikationer – det rapporterer Bild.

Ser man ovenstående nyheder i sammenhæng, tror jeg ikke, man kan sove roligt om natten.

Men lad os fortsætte.

I Antwerpen, Belgiens næststørste by, kommer 25 procent af politibetjentene fra lande uden for Europa.

Det samme Belgien er i færd med at løslade en af terroristerne, der var involveret i angrebene den 13. november 2015.

Den 20-årige arabiske mand, der blev anholdt efter at have slået en rabbiner i Milano, er allerede løsladt efter mindre end 24 timer.

Det er ikke den berømte »jødiske snigskytte fra den 25. april«.

Retsvæsenet er ideologisk kompromitteret. Er vi i Gaza eller i Italien?

I 2010 anslog en undersøgelse i Frankrig anslog, at 20 procent af politibetjentene havde indvandrerbaggrund.

Noget siger mig, at dette tal er fordoblet, eller næsten, på tyve år.

Franskmændene vil være i mindretal i deres eget land inden for tredive år.

The Times skriver om islamister, der har infiltreret det franske politi.

Dette handler ikke om »strømninger«, det er en del af en konkret plan.

Politiet i Nederland har i »mangfoldets« navn meddelt, at 35 procent af betjentene skal have indvandrerbaggrund inden for fem år.

Politiet i London skal have 40 procent.

Fra 2020 til i dag har programmerne for »mangfoldighed« i politiet kostet England 631 millioner pund, afslører The Times.

Kan vi sove trygt, når 40 procent af de engelske muslimer støtter sharia?

Når loyaliteten splittes, er staten ikke længere inkluderende, den er i fare.

Blandt de alvorlige problemer, som få ser komme, er infiltration af sikkerhedsstyrkerne, politiet, hæren og domstolene.

Efter en to år lang undersøgelse har det uafhængige tilsynsorgan for politiet i Storbritannien erklæret, at det ikke har kunnet fastslå, hvorfor Greater Manchester Police henlagde en efterforskning af voldtægtsbander af asiatisk oprindelse.

Kan det skyldes, at også politiet er involveret i det, der er blevet kaldt »vores tids største engelske skandale«?

Det andet og mest åbenlyse eksempel på islamisk indflydelse på politiet var skandalen i West Midlands-politiet, hvor ubegrundede efterretningsoplysninger blev brugt til at retfærdiggøre et forbud mod israelske tilhængere ved fodboldkampen mellem Maccabi Tel Aviv og Aston Villa sidste år. Inddragelsen af muslimske byrådsmedlemmer og politibetjente, der havde ansvaret for kontakten til lokalsamfundet, påvirkede de beslutninger, der blev truffet af den daværende politichef Craig Guildford.

For nogle måneder siden afslørede en efterforskning i Sverige afslørede, at politifolk havde videregivet fortrolige oplysninger til terrorgrupper. I fire tilfælde blev lækagerne efterfulgt af mordforsøg. Mindst 30 polititjenestemænd blev betragtet som »trusler mod den nationale sikkerhed«.

Der har været 514 informationslækager fra det svenske politi.

Også en ansat ved en svensk domstol blev anklaget for at have videregivet oplysninger til et kriminelt netværk.

I Frankrig blev en muslimsk politibetjent, der havde til opgave at beskytte chefredaktøren for Charlie Hebdo og imamen Hassen Chalghoumi – som var truet af islamister – fjernet fra sin stilling. Betjenten blev afskediget på grund af sin »stærke interesse for radikal islam«. Politibetjenten, som var blevet forfremmet til brigader, havde også stået vagt for Benjamin Netanyahu under et besøg i Paris.

Et fortroligt notat, der blev lækket fra ministeriet for offentlig sikkerhed og offentliggjort af Le Parisien, beskrev tilfælde, hvor franske politibetjente nægtede at beskytte synagoger.

Seks måneder efter angrebene i Bruxelles afslørede islamologen Alain Grignard, chef for den belgiske politis antiterrorafdeling, at islamister havde infiltreret efterretningstjenesten. »Dette er en infiltrationsfantasi, der ikke er helt uden grundlag«, sagde han til undersøgelseskommissionen for angrebene i Bruxelles. Fire år tidligere var det kommet frem, at der var sket en infiltration i den belgiske hær.

I England har man anholdt politibetjente for støtte til Hamas.

Så har vi politifolkene i Nederlandene, der nægter at beskytte det jødiske samfund på grund af »moralske dilemmaer«. Med andre ord: De står på Hamas’ side.

Ayaan Hirsi Ali, der går med livvagter, når hun er i Nederlandene, har afsløret:

»For tyve år siden blev der iværksat en velmenende plan for at tilskynde til deltagelse fra etniske minoriteter på alle områder, hvor de er underrepræsenterede. Politiet og sikkerhedstjenesterne blev anset for at være alt for hvide. Islamistene (Det Muslimske Broderskab) tog strategien om islamisering gennem deltagelse i brug. Kontrolprocedurerne blev stadig mindre strenge. Jeg husker tydeligt, da jeg var afhængig af beskyttelse fra det nederlandske politi for at sikre, at jeg ikke skulle lide samme skæbne som min ven Theo van Gogh, der blev dræbt med kniv af en jihadist på gaderne i Amsterdam. En dag viste det sig, at en af de betjente, der var sikkerhedsvagt for mig, var af tyrkisk oprindelse. Jeg følte mig utilpas, da han begyndte at kritisere mig for mit arbejde sammen med van Gogh på »Submission«, en film om kvinders stilling i islam. Da jeg gav udtryk for mine bekymringer, sagde hans overordnede til mig, at det ikke var min sag. I dag består store dele af politistyrken i Amsterdam af andengenerationsindvandrere fra Nordafrika og Mellemøsten. Siden den 7. oktober har enkelte politibetjente allerede nægtet at overvåge jødiske steder som Holocaust-museet».

Den 11. september 2001 sov vi alt for godt og lagde ikke mærke til, at angriberne, der tog flyvetimer i Florida, var mere interesserede i at lette end i at lande.

Vores håb er, at vi aldrig vil blive fuldstændig foragtet af israelerne.

Da den britiske premierminister Andy Burnham i Parlamentet besvarede spørgsmål om den beslutning, han og udenrigsminister Ed Miliband havde truffet om at indføre sanktioner mod den israelske regering, var premierministeren overraskende åben om kompromiserne. Burnham indrømmede: »Vi har nøje vurderet … alle risiciene. Udenrigsministeren og jeg har fået grundige råd fra sikkerhedstjenesterne og, naturligvis, fra embedsmænd i udenrigsministeriet og ved vores ambassader.«

Årsagen til, at den britiske efterretningstjeneste (SIS og MI6) advarede Miliband, handler om efterretninger: London kan ikke klare sig uden Israel.

MI6-chefen Blaise Metreweli har udtalt:

»Landene i Golfregionen henvender sig til os, fordi de ved, at vi har et godt forhold til Israel. De kan ikke opnå det direkte, men de ønsker det, de har brug for det. De ser på os og siger: ’Hvad i alverden laver I, skændes I med dem?’»

De seneste dage har en film baseret på anonyme kilder, »Naza«, fået 25 minutters bifald på filmfestivalen i Venedig (ikke i Stalins Rusland) for at have svartet en berømt israelsk efterretningsenhed, »8200«.

Er dette ikke den samme israelske enhed, som forhindrede IS i at sprænge tre hundrede mennesker i luften om bord på et fly, der var lettet fra Sydney?

Lad os håbe, at den »mørke ridder« Israel aldrig bliver træt af os.

Køb Ruud Koopmans’ bog!