Lone Nørgaard 
Jeg har meget længe undret mig over, hvordan unge – ofte ret kønne mennesker m/k- plastrer deres kroppe til med tatoveringer.
Enhver lejlighed bliver grebet til at fortælle en anekdote om Joan Collins, der i et interview bliver spurgt, om hun har nogle tatoveringer? Hun kigger let overbærende på intervieweren og svarer tørt: ‘Man sætter da ikke ridser i en Cadillac’.
Ramt på sømmet, men fænomenet er langt mere problematisk end en ridse i overfladen.
Tavoverings-fans har forskellige indfaldsvinkler til, hvorfor de vælger at ødelægge deres kroppe: Flot, smart, identifikations-markør, stammesymbol (for sportsfolk og grupper), navnene på ens kæreste / mand / hustru /børn / steder, der har betydet meget i ens liv osv. osv.
Langt flere og forskningsbaserede forklaringer er at finde i
altså: ’Tatovereringer er beskidte med giftstoffer, en sundhedsrisiko og et tegn på psykologisk forstyrrelse og socialt forfald’.
Teksten ikke bare bekræfter fordomme om æstetik, men argumenterer for, at tatoveringer er dybt skadelige. Forfatteren hedder Robert Yoho.
Nogle tal: I 2003 rapporterede cirka 16% af amerikanske voksne mindst én tatovering. I 2023 satte Pew Research Center det tal til 32 % – omkring 82 millioner mennesker. Millennials, født mellem 1981 og 1996, nåede 46% af tatoverede i 2022. I Italien og Sverige overstiger andelen nu 47%.
Det bedste er selvfølgelig at fordybe sig i hele den lange artikel, men for de travle lyder konklusionerne i min redigerede version, som følger:
Tatovering er gået gik fra at være en marginal praksis til at blive et mainstream-ritual på cirka tredive år. Udviklingen har været drevet af normalisering i medierne, kendisstøtte og en social mediekultur, der belønner synlig selvudfoldelse.
Sundhedsdataene er mildt sagt ikke betryggende. Blækket bliver ikke, hvor det er sat. Det vandrer videre til lymfeknuderne, hvor det fremkalder kronisk inflammation. I de hidtil undersøgte populationer er der en målbar stigning i risikoen for lymfe- og hudkræft.
Den kemiske sammensætning af blækket ville ikke bestå en grundlæggende sikkerhedsvurdering, hvis der var tale om et farmaceutisk produkt. Blækket er en kemisk suppe: Kulstof, azofarvestoffer, titandioxid og tungmetaller, herunder arsen, bly, cadmium, kobolt, krom og nikkel.
Kviksølv forekommer stadig i nogle røde blæk globalt, selvom det i vid udstrækning er blevet erstattet af azoforbindelser, der nedbrydes under ultraviolet (UV) lys til kræftfremkaldende aromatiske aminer. Forbedringen er marginal.
Industrien bag at få fjernet tatoveringerne igen forværrer problemet i stedet for at løse det. Laserfjernelse af tatoveringer er dyrt, smertefuldt, kræver typisk 7–15 sessioner og er ikke sikret succes.
Behandlingen knuser blækpartikler i blodbanen og lymfesystemet, hvor de spreder sig videre i kroppen og nedbrydes til giftige fragmenter.
Det psykiatriske signal fra ekstrem tatovering er lige så vigtigt og bliver stort set ignoreret. At dække ansigt, hals og hænder med permanent blæk er ikke bare en modebeslutning.
Forskningen er konsekvent: Jo større kropsoverflade der dækkes, desto mere alvorlige er de psykopatologiske træk. En krop dækket af blæk er en krop under kronisk inflammatorisk stress og ofte et sind under kronisk psykisk stress.
For tredive år siden ville en læge, der undersøgte en stærkt tatoveret patient, straks have overvejet den psykiatriske og socioøkonomiske sammenhæng. I dag er det kliniske instinkt ikke det samme. Læger er hen ad vejen blevet socialiseret til ikke at “dømme” tatoveringer. Endskønt det er præcis det modsatte af god medicin.
En læge, der ser på en tatoveret patient og tænker “selvudtryk” i stedet for “diagnostisk mulighed”, svigter patienten.
Ifølge Robert Yoho er tatoveringsbølgen et kulturelt fænomen, hvis konsekvenser tilsyneladende passer perfekt med den globalistiske dagsorden: En befolkning, der er kronisk ophidset, psykologisk destabiliseret, økonomisk forpligtet til et uigenkaldeligt valg og mindre i stand til at modstå det, der bliver gjort mod dem.
Uanset om det er med vilje eller opportunisme, er resultatet det samme.
