Efter et møde i København er fem EU-lande klar til, at tage det næste konkrete skridt mod etablering af udrejsecentre for asylansøgere i tredjelande.
Dette fremgår af en række dokumenter, der blev uddelt på dagens pressekonference.
Gruppen består af Danmark, Tyskland, Holland, Østrig og Grækenland. De er blevet enige om tre vejledende principper, der skal sætte kursen for et system af udrejsecentre, skriver Berlingske.
- Modellen har til formål at skabe en “betydelig reduktion i antallet af personer, der migrerer illegalt til EU, og skabe et mere sikkert og humant integrationssystem.”
- Modellen er et fælleseuropæisk projekt i overensstemmelse med europæisk menneskerettigheds lovgivning og EU-lovgivning.
- Den skal etableres gennem “ligeværdige og gensidigt fordelagtige partnerskaber” med lande uden for EU.
– Fra dansk side forventer vi at være klar til at sende de første udlændinge til et partnerland inden udgangen af næste år. Dette er et vigtigt skridt mod et mere effektivt asyl- og migrationssystem, siger Danmarks udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov.
– Vi accepterer ikke, at udlændinge, der opholder sig illegalt i Danmark, skal belønnes, fordi vi har vanskeligheder med at sende dem tilbage. (NTB-AFP)
I juni godkendte EU-Parlamentet strengere migrationsregler, der giver medlemslandene langt bredere beføjelser til at tilbageholde migranter. Samtidig blev der åbnet op for at etablere udvisningscentre i tredjelande.
Danmark udviser kun asylansøgere, hvis asylansøgninger er blevet afvist. Det betyder, at migranterne i mange tilfælde kan blive i Danmark i mange år, mens de løbende appellerer og forsinker domstolene.
Det er derfor et åbent spørgsmål, hvorfor migranterne ikke kan udvises til sådanne centre med det samme og blive der, mens asylansøgningerne behandles.
Non-statslige organisationer, der siger, at de fokuserer på menneskerettigheder, har som forventet stærkt kritiseret beslutningen. Lande i Afrika, såsom Uganda og Rwanda, er blevet nævnt som særligt relevante steder at etablere sådanne centre.
Briterne har tidligere lagt en plan om at udvise papirløse migranter til Rwanda på hylden, efter stærk modstand fra det britiske retsvæsen, der stadig underkaster sig Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).
Mange briter kæmper med at forstå, hvorfor Storbritannien stadig er underlagt europæiske konventioner og domstole, ti år efter Brexit. Men det konservative parti er splittet i spørgsmålet, og Labour foretrækker, at Storbritannien bliver et fuldgyldigt medlem af EU igen.
Reform UK, som er det største parti i Storbritannien i alle meningsmålinger, har dog lovet at trække Storbritannien ud af både EMRK og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMRK), hvis de overtager magten efter det næste valg.
Italien har også forsøgt at etablere asylmodtagelsescentre i Albanien. Men Giorgia Melonis regering har mødt juridiske udfordringer og modstand fra italienske domstole.
