Den 6. september er der valg til en ny delstatsforsamling i Sachsen-Anhalt i Tyskland, hvor Alternative für Deutschland (AfD) utvivlsomt vil blive det absolut største parti.
AfS-partiet overtog fra CDU, som det største parti i delstaten, i starten af 2025 og har ikke set sig tilbage siden. Tendensen i meningsmålingerne tyder på, at Alice Weidels parti muligvis kan nå 43 procent ved delstatsvalget om tolv dage.
Det afficerer derfor ikke vælgerne, at det venstreorienterede, deep state magasin Der Spiegel har udråbt AfDs topkandidat i Sachsen-Anhalt, Ulrich Siegmund, til Tysklands farligste mand.
Spærregrænsen er fem procent, hvilket betyder, at kun stemmerne fra partier over spærregrænsen tælles med, når pladserne i delstatsforsamlingen fordeles.
AfD er på en opadgående tendens i Sachsen-Anhalt lige før delstatsvalget der. Illustration: CoaxAndBotany / Wikimedia Commons (cc by-sa 4.0).
Afhængigt af hvor mange partier der falder under spærregrænsen, kan en opslutning, der ikke er meget forskellig fra AfD’s nuværende, være nok til at danne et flertal alene.
En nylig meningsmåling tyder på, at partiet vil mangle ét mandat til et absolut flertal:
Grafik: dawum.de/Sachsen-Anhalt
I øjeblikket er det kun AfD, CDU og det yderste venstrefløjsparti Die Linke, der er i sikker afstand fra spærregrænsen. Selv det socialdemokratiske parti SPD, som er inde i en let nedadgående tendens, risikerer at sakke bagud på en dårlig dag, selvom dette anses for usandsynligt.
For det Frie Demokratiske Parti FDP synes kapløbet at være kørt, mens resultatet er mest usikkert for De Grønne og det venstrepopulistiske parti Sahra Wagenknecht (BSW), som begge i øjeblikket ligger lige under spærregrænsen i meningsmålingerne.
Hvis De Grønne trækker sig, er chancerne for, at AfD vinder et absolut flertal, reelle. Og det svækker ikke nødvendigvis AfDs ambitioner om at danne en regering i delstaten, hvis BSW kommer ind, fordi Wagenknecht allerede har signaleret, at hendes parti ikke vil deltage i nogen anti-AfD-koalition.
Der foregår således en del finger bideri i Tysklands politiske etablissement, hvilket kan forventes at skabe mindst lige så mange problemer for AfD i delstatsregeringen, som EU gjorde for Østrig efter Frihedspartiets valgsejr i 2000.
AfDs politiske succes finder sted på en baggrund, hvor et lille flertal af den offentlige mening stadig anser partiet for at være højreekstremt.
En nylig meningsmåling foretaget af INSA for Bild i Tyskland viser, at 53 procent af respondenterne anser AfD for at være højreekstremt, mens 37 procent ikke gør. For den herskende klasse er dette glas mere halvt tomt end halvt fyldt. Hvordan kan 37 procent være uenige med hele meningseliten?
