Nyt

For portugiserne er landsholdet mere end bare fodbold; det er en forlængelse af en stolt nation, der bygger på kristen tro og europæisk kultur. Tusindvis af fodboldfans kræver nu, at landsholdet, »Seleção« – de udvalgte – i fremtidige kampe og mesterskaber skal bære en trøje med et kristent motiv.

Den uformelle kampagne har i de seneste uger oplevet en eksplosiv vækst på de sociale medier. Tilhængerne argumenterer for, at Portugal som et dybt katolsk land med en tusindårig kristen historie – »det mest troende land i Vesteuropa« – bør kunne vise sin religiøse og kulturelle identitet på lige fod med andre nationer. Det foreslås blandt andet at inkludere et kors og/eller andre kristne symboler i landsholdstrøjen sammen med de traditionelle “Quinas”, der symboliserer Kristi fem sår.

– Under pres fra den liberale dekonstruktion og et ateistisk EU

Initiativet er en reaktion på en tiltagende »politisk korrekt og inkluderende« afkristning af sporten, hvor national identitet må vige for en globalistisk nulstilling og budskaber, der ikke har forankring i nationens historie.

Der henvises til, at andre nationer fremhæver deres identitet og tro, og at spillere åbent korser sig og beder inden en kamp, og der opfordres til, at Portugal som nation uden tøven skal gøre det samme i en tid, hvor kristendommen er under pres fra liberalernes dekonstruktion og et ateistisk EU.

Indtil videre har det portugisiske fodboldforbund ikke kommenteret sagen, men der er noget i gærde – og ikke kun i Portugal. «The Three Lions», det engelske fodboldlandshold, har i samarbejde med Nike og Palace Skateboards lanceret en ny opvarmningstrøje med et markant kristent motiv, hvor St. George dræber dragen i en gotisk, glasmosaik-inspireret stil (kamptrøjen beholder det klassiske St. George’s Cross (rødt kors) på brystet).

Også denne idé har fået stor opmærksomhed på de sociale medier, her med henvisning til portugisernes brug af billeder:

Sankt Georg er Englands skytshelgen, og dem, der krydser Nordsøen, indser hurtigt, at han er et centralt kristent symbol. De nye trøjeforslag har fået meget positiv opmærksomhed blandt fans, der savner og efterspørger en markering af de nationale rødder.