Den amerikanske delegation mødte den kinesiske delegation i Beijing fredag. Trump roste Xi Jinping som en stor leder og sagde, at det var fortjent. Alle omkring bordet ved, at Trump sagde noget helt andet under pandemien. Han kaldte COVID-19 for en Kina-virus og sagde, at Kina skulle betale kompensation for svimlende summer. Nu var tonen en helt anden. USA er på vej frem, og Kina er i en svækket position.

Angrebet på Venezuela fratog Kina en af sine vigtigste leverandører af råolie. USA tog flere tankskibe i forvaring, og nu går olien til USA. Det var et stort slag for Kina.

Iran var den anden store leverandør, og nu er den også stoppet derfra. Kina står tilbage med Rusland, og det er tvivlsomt, om Rusland har kapacitet til at opfylde Kinas behov.

Hormuzstrædet er lukket.

Trump vil bede Xi om at hjælpe med at afslutte krigen, men på amerikanske betingelser: Iran skal opgive sin drøm om at få atomvåben.

Kina er afhængig af eksport for at opnå økonomisk vækst, og den er blevet mindre, siden Trump indførte told.

Trump står nu tilbage med begge ender: energi og told.

For Kina er Taiwan og genforening uløseligt forbundet med Xis fremtid. Han har satset på, at genforeningen skal lykkes, men ikke på bekostning af en krig med USA.

Trump repræsenterer en 180-graders vending i Kina-politikken.

Republikaneren George H.W. Bush var den, der åbnede døren til økonomisk samarbejde med Kina.

Selv efter massakren på Den Himmelske Freds Plads gik der ikke lang tid, før den nationale sikkerhedsrådgiver Brent Scowcroft var på plads for at genoprette forholdet.

Dette var begyndelsen på en proces, hvor amerikansk produktion blev flyttet til Kina. Det førte til en de-industrialisering af USA: USA kunne levere den smarte teknologi, og Kina tog sig af det beskidte.

Washington undervurderede Kinas evne til at lære at kopiere. Japan havde gjort det samme i slutningen af det 19. århundrede og slog Rusland i 1905.

Ligesom det etablerede Amerika ikke indså, at de arabiske lande ikke passede til det amerikanske demokrati og spildte mænd og kapital på et alt for ambitiøst foretagende, forstod USA ikke, at kineserne er gode til at kopiere og stjæle. De vendte det blinde øje til, at USA blev drænet af en simpel grund: De, der afindustrialiserede USA, blev stinkende rige.

Det er det, der kaldes managed decline.

Det eskalerede, da Clinton lukkede Kina ind i WTO i 2001. Kina vidste, hvordan de skulle udnytte markedsadgangen til at opnå markedsdominans på område efter område.

Trump og hans folk har lært det. De svarer igen med told.

Men Europa har ikke lært det: Tyskland vil lukke kinesiske elbiler ind. Det er som at underskrive sin egen dødsdom.