Carlos Manzo, en indflydelsesrig borgmester kendt for sin hårde linje over for organiseret kriminalitet, blev skudt og dræbt i Uruapan i delstaten Michoacan tidligere i november. Lørdag gik titusinder på gaden i flere byer i hele Mexico.

En lille gruppe maskerede personer forsøgte at rive hegnet omkring præsident Claudia Sheinbaums palads ned. Hun gav skylden på højrefløjen og de sociale medier.

For mexicanerne er mordet et bevis på, hvad de allerede ved: Mexico er en narkostat. Kartellerne har kontrollen. Amerikanske eksperter er enige. Kartellerne gør, som de vil. De har tjent en formue på handel og eksport af fentanyl til USA.

Nu er de i problemer. Lørdag den 20. sænkede USA båden. Trump viser, at han mener det alvorligt med krigen mod kartellerne. Det betyder, at han indirekte nærmer sig en konfrontation med de stater, der beskytter kartellerne: Venezuela, Colombia og Mexico. Hvordan Trump vil løse denne udfordring, må tiden vise. Hvis Maduro i Venezuela bliver væltet, vil det sende et stærkt signal, især hvis han bliver erstattet af Nobelprisvinderen Machado. Så vil regimer, der ikke ændrer deres politik, blive advaret.

Men Trumps fjender i Vesten foretrækker kartellerne frem for Trump. For hver båd, der sænkes, skriver de, at USA ikke har fremlagt beviser for, at bådene transporterede narkotika. På samme måde forsvarer de karteloperatørerne i USA mod udvisning. Det er de mest alvorlige kriminelle, der udvises. Alligevel forsvares de af Demokraterne og deres fodsoldater, støttet af oligarker som Soros.

Trump har befolkningens støtte til udvisningerne. Han har også befolkningens støtte i de latinamerikanske lande til krigen mod kartellerne. Nu har flere lande valgt højreorienterede regeringer, senest Bolivia. Venstrefløjen lever på lånt tid.

Vi hører intet om Nicaragua, som var venstrefløjens darling, ligesom Cuba. Eksilerede cubanere i Florida er nødt til at forsørge deres familier i Cuba, hvor de ikke engang har elektricitet.

Mexico Citys sikkerhedschef Pablo Vazquez sagde på en pressekonference, at 100 politibetjente blev såret, heraf 40, der måtte indlægges på hospitalet. Yderligere 20 civile blev også såret, fortalte Vazquez til avisen Milenio.

Sikkerhedschefen sagde også, at 20 personer blev anholdt.

En gruppe, der kalder sig “Generation Z Mexico”, som siges at stå bag protesterne, har i et manifest, der cirkulerer på sociale medier, erklæret, at gruppen er politisk uafhængig og repræsenterer mexicanske unge, der er trætte af vold, korruption og magtmisbrug.

Generation Z refererer til personer født mellem 1997 og 2012.

Sheinbaums regering har stillet spørgsmålstegn ved motiverne bag lørdagens demonstrationer og mener, at protesterne er drevet af højrefløjen og forstærket af bot-aktivitet på sociale medier. (NTB)