Helena Edlund 
For anden gang har Riksdagen stemt for en grundlovsændring, der gør det muligt at inddrage svensk statsborgerskab i visse specifikke tilfælde. Ændringen gælder personer med dobbelt statsborgerskab, som har opnået deres svenske statsborgerskab på et fejlagtigt grundlag, eller som er blevet dømt for kriminelle handlinger.
Onsdag vedtog Riksdagen en række omfattende ændringer af den svenske grundlov. En af de mest omtalte ændringer betyder, at det fremover vil være muligt at fratage personer deres svenske statsborgerskab.
Afstemningen endte med 292 stemmer for og 51 imod, mens seks medlemmer var fraværende.
Ifølge en pressemeddelelse fra Riksdagen, gælder ændringen personer med dobbelt statsborgerskab. Den åbner mulighed for at inddrage statsborgerskabet for dem, der har opnået det på baggrund af “ukorrekte eller vildledende oplysninger”, eller som er dømt for handlinger, der “alvorligt skader Sveriges vitale interesser”.
Det kan for eksempel dreje sig om tilfælde, hvor en person har opnået statsborgerskab gennem bestikkelse eller trusler, eller har afgivet falske oplysninger i ansøgningsprocessen.
Spørgsmålet er yderst aktuelt i Sverige på grund af de mange skandaler omkring det nyvalgte parlamentsmedlem Mohamed Abdukardir Ali (V). Ali fik tildelt svensk statsborgerskab, efter at han havde afgivet falske oplysninger til det svenske migrationsværk (Migrationsverket). Ali har forbindelser til bandekriminalitet, har en stor gæld til Kronofogden (den svenske myndighed for gældsinddrivelse) og er i øjeblikket under politiefterforskning i forbindelse med anklager om valgsvindel.
Den næste regering skal tage over
Grundlovsændringen betyder dog ikke, at man automatisk kan begynde at inddrage statsborgerskaber ved årsskiftet. Først skal Riksdagen vedtage almindelig lovgivning, der regulerer, hvordan disse bestemmelser skal anvendes. Den afgående regering har arbejdet på et sådant lovforslag, men arbejdet er endnu ikke afsluttet. Det vil derfor være op til den næste regering at fremlægge et konkret forslag.
Vänsterpartiet og Miljöpartiet stemte imod
Forslaget har været genstand for politisk debat og er blevet mødt med kritik fra blandt andre Miljöpartiet og Vänsterpartiet. Begge partier udtrykte betænkeligheder vedrørende grundlovsændringen og stemte imod, da Riksdagen traf sin anden beslutning onsdag.
Caroline Täljeblad fra Vänsterpartiet kritiserede forslaget under debatten i Riksdagen med den begrundelse, at det risikerer at gøre det svenske statsborgerskab uligeværdigt og mindre sikkert, hvad angår retssikkerheden.
”Uden den store offentlige opmærksomhed tager vi nu skridt mod at gøre det svenske statsborgerskab både ulige og mindre sikkert, hvad angår retlig beskyttelse,” mener Täljeblad.
Menneskerettighedsorganisationer har ligeledes udtrykt bekymring for, at ændringen skaber to kategorier af statsborgerskab: en, der ikke kan tilbagekaldes, og en, der kan fratages. Aida Samani, seniorjurist hos Civil Rights Defenders, har advaret om, at personer med dobbelt statsborgerskab som følge heraf, kan blive tvunget til at leve med usikkerhed omkring deres status som statsborgere.
”Det skaber to kategorier af statsborgerskab, hvor den ene er uigenkaldelig, mens den anden er meget usikker. Alle med dobbelt statsborgerskab må leve med denne usikkerhed hele livet,” siger Aida Samani.
Socialdemokraterne har derimod støttet ændringen.
Foreningsfriheden kan blive begrænset
Riksdagens beslutning omfatter også en grundlovsændring, der gør det muligt at begrænse foreningsfriheden gennem almindelig lovgivning, når det gælder organisationer, der begår alvorlig kriminalitet med henblik på økonomisk vinding eller andre utilbørlige fordele. Den afgående regering har allerede udarbejdet et forslag, hvorefter deltagelse i en kriminel sammenslutning kan straffes med fængsel i op til fire år, med mulighed for strengere straffe ved alvorlige forbrydelser. Forslaget er planlagt til at træde i kraft den 1. april 2027, men er endnu ikke formelt fremsat som et lovforslag.
De vedtagne grundlovsændringer træder i kraft den 1. januar 2027.
