Christian Skaug 
Efter en politisk aftale mellem de tre partigrupper, der støtter Ursula von der Leyens Europa-Kommission, stemte Europa-Parlamentets miljøudvalg onsdag for et forslag om at svække EU’s CO2-emissionsmål for nye biler – ved at sænke kravet fra 100 procent til 87,5 procent fra 2035.
Aftalen – indgået af den konservative EPP-gruppe, den socialistiske S&D-gruppe og den liberale Renew-gruppe – markerer endnu et tilbageslag for Kommissionens “grønne pagt” (Green Deal), rapporterer Euronews.
Dette baner vejen for en afstemning i Europa-Parlamentets plenum, som i praksis vil omstøde det, der ellers var et totalforbud mod nye biler med forbrændingsmotor fra 2035 og frem.
Dette udgør en markant politisk kovending i forhold til 2023, hvor EU blev enige om i praksis at udfase salget af nye benzin- og dieselbiler inden 2035.
Bilproduktionen i EU ligger en femtedel lavere, end den gjorde før covid-19-pandemien, og salget af elbiler i Unionen går langt langsommere, end man havde forventet. Samtidig er bilindustrien, europæiske regeringer og mange EU-politikere begyndt at tøve – blandt andet på grund af vanskeligere økonomiske forhold og hård konkurrence fra Kina.
Som følge heraf er Kommissionen kommet under pres – især fra EPP-gruppen, Tyskland og Italien – for at sænke ambitionsniveauet for dens egne “klimamål”.
Tiltaget går videre end Europa-Kommissionens eget forslag, som ville have sænket 2035-målet fra en 100-procents reduktion af emissionerne til en 90-procents reduktion.
Ifølge det kompromis, der er indgået i Parlamentet, vil producenter, der anvender klimavenligt stål, få tildelt en ekstra kredit på 7,5 %, mens målet for varevogne sænkes fra 90 % til 80 %.
Ingen tror på, at det stopper her. I praksis har Europa-Parlamentet indledt en gradvis udhuling af forbuddet mod salg af nye biler med forbrændingsmotor, som efter planen skal træde i kraft fra 2035.
Afstemningen markerer et markant skifte i EU’s klimapolitik og i magtbalancen internt i Parlamentet – en institution, hvor der tidligere var bred politisk enighed om at indføre stadig strengere krav til CO2-udledningen.
Da de voldsomt stigende energiomkostninger truer Europas industrielle konkurrenceevne, fokuserer lovgiverne i stigende grad på at beskytte bilindustrien.
Det er forskydningen af Europas politiske tyngdepunkt mod højre, der har banet vejen for denne kursændring.
EPP – som tidligere var med til at opretholde EU’s klimalovgivning sammen med socialisterne, de liberale og de grønne – har i stigende grad sat spørgsmålstegn ved tempoet og gennemførelsen af den grønne omstilling og har til tider nærmet sig den yderste højrefløj.
De grønne har advaret om, at dette træk truer den tværpolitiske konsensus, som udgjorde fundamentet for Kommissionens formand Ursula von der Leyens »grønne pagt« (Green Deal).
Det kommende valg til Europa-Parlamentet vil sandsynligvis medføre en yderligere, om end lille, forskydning i samme retning. I nogen tid har omkvædet lydt: »Selvfølgelig ønsker vi klimaneutralitet, men …« og så videre.
Peter Liese, en erfaren tysk Europa parlamentariker og EPP’s klimapolitiske ordfører, roste den politiske vilje, som de forskellige grupper har udvist.
”Vi ønsker klimaneutralitet, men med de regler, vi nu er blevet enige om, sikrer vi også teknologi neutralitet. Personligt er jeg overbevist om, at fremtiden tilhører elbiler. Men elbiler med rækkevidde forlængere, og plug-in-hybrider med en lang elektrisk rækkevidde, vil også spille en rolle i 2035 og fremover,” udtalte Liese.
Det ser ud til, at EU’s ”grønne pagt” (Green Deal) langsomt, men sikkert, bliver udhulet i den resterende del af von der Leyen-Kommissionens embedsperiode, for derefter i stilhed at forsvinde helt.
