Nye tal fra regeringen viser, at en enlig flygtning med to børn, i praksis kan modtage offentlige ydelser svarende til en årsløn på næsten 600.000 kroner.

Arbejds- og inkluderings minister, Kjersti Stenseng (Ap), har været under hårdt pres fra norske kommuner, efter at flere af dem har fortalt historier om, hvordan sociale ydelsers budgetter bliver udtømt – og at det for mange af de flygtninge, der kommer til landet, ikke kan betale sig at arbejde.

Nu præsenterer hun en beregning, der viser, at en enlig flygtning med to børn, i dag i praksis, kan modtage offentlige ydelser svarende til en årsløn på næsten 600.000 kroner.

Beregningen er baseret på socialhjælp, dækning af husleje og skattefritagelse – og er et af hovedargumenterne for regeringens varslede stramning af integrationspolitikken.

– I dele af landet, skal enlige flygtninge med børn, tjene en halv million eller mere for, at det kan betale sig at arbejde, sammenlignet med at modtage ydelser. Hvis du bor i Oslo, skal du tjene endnu mere, sagde Stenseng på pressekonferencen fredag.

Ifølge “Ministeriet for Beskæftigelse og Social Inkludering” er tallet baseret på et teoretisk, men realistisk, scenarie i hovedstaden. Beregningen er baseret på regeringens vejledende satser for social bistand: 8.100 kroner om måneden for en voksen, 4.050 kroner pr. barn, samt fuld dækning af husleje på omkring 18.200 kroner for en treværelses lejlighed. Derudover er der tilføjet et skønsmæssigt beløb til andre udgifter.

Oslo 23.01.2026
Arbeids- og inkluderingsminister Kjersti Stenseng holder pressekonferanse om endringer i integreringspolitikken.
Foto: Ole Berg-Rusten / NTB

Samlet set giver dette en månedlig ydelse på 36.400 kroner, svarende til 436.800 kroner om året. Da socialhjælp er skattefri, svarer det til en bruttoindkomst på omkring 576.000 kroner – tæt på 600.000 kroner – for at stå tilbage med det samme beløb efter skat.

Ministeriet påpeger også, at Oslo har højere kommunale satser end de statslige satser, og at den gennemsnitlige husleje for en treværelses lejlighed i Oslo og Bærum, ifølge Statistisk sentralbyrå, er over 19.000 kroner om måneden.

I dag modtager flygtninge en introduktionsydelse, så længe de deltager i introduktions-programmet, som er obligatorisk for personer mellem 18 og 55 år. Ydelsen svarer til det dobbelte af folketrygdens grundbeløb for voksne. Enhver socialhjælp vil blive reduceret med denne ydelse.

Regeringen vil nu erstatte den nuværende ordning med en ny integrationsydelse, hvor det maksimale beløb er fastsat til 383.000 kroner om året. Samtidig foreslås det, at flygtninge ikke længere skal have ret til socialhjælp eller boligstøtte, de første fem år i Norge, med undtagelse af nødhjælp.

Baggrunden er, at en stadig større andel af flygtninge modtager socialhjælp. I 2024 var dette over 31 procent, ifølge Statistisk sentralbyrå. Andelen er betydeligt højere end for andre indvandrergrupper og den generelle befolkning.

Beregningen fra ministeriet understøttes af nogle aktører på området. Samtidig mener den norske organisation for asylsøgende, NOAS, at fremstillingen er misvisende. Talsmand, Jon Ole Martinsen, påpeger, at introduktions støtten i øjeblikket ligger på omkring 18.600 NOK om måneden efter skat, og at støtten varierer betydeligt afhængigt af bopæl.

– Dette rammer især dem, der bor i centrale områder med høje huslejer. Med de foreslåede satser vil det i praksis være vanskeligt at bosætte sig i de store byer, siger Martinsen.

NOAS frygter, at lavere ydelser vil føre til øget udstødelse, og peger på forskning, der ifølge organisationen ikke dokumenterer, at nedskæringer i støtten fører til en hurtigere overgang til arbejde.

Regeringen mener på sin side, at det nuværende system svækker incitamenterne til at arbejde, og at en omstrukturering er nødvendig for at få flere i arbejde og færre på permanent offentlig støtte.