Nyt

Guvernør Gavin Newsom fik gennemført et forslag om nye valgkredse, som vil fjerne fem republikanske repræsentanter fra Repræsentanternes Hus. Californien har 52 repræsentanter: 43 for Demokraterne og 9 for Republikanerne. Når valgkredsene er blevet omtegnet, vil de stå tilbage med fire, der har 17 procent af vælgerne bag sig.

Det siger noget om demokraternes demokratiske holdning.

Valgkredsene i Californien fastlægges af en tværpolitisk kommission. For at kunne omlægge valgkortet måtte Gavin Newsom afskaffe valgkommissionen. Det var det, folkeafstemningen handlede om.

Forslag 50 blev vedtaget, og Newsom har nu fri bane. Han vandt ved hjælp af brevstemmer og stemmebokse, som Demokraterne gjorde i 2020, hvor også ulovlige indvandrere stemte. Newsom har sat sig for at vinde præsidentvalget i 2028.

Newsom påpegede, at Texas har foretaget en lignende omlægning af valgkredsene. Traditionelt har det været Demokraterne, der har tegnet valgkredsene, så de gav dem det maksimale udbytte. Republikanerne er ved at indhente dem.

Spørgsmålet er, om vælgerne i Californien vil være enige med Newsom ved næste års midtvejsvalg.