Perioden med kontrolleret tilbagegang er forbi. USA går ind i en æra med industriel overflod.
Dette var budskabet fra både den amerikanske vicepræsident J.D. Vance og finansminister Scott Bessent.

Fra et stålværk i South Carolina til et finansielt møde i Beverly Hills leverede Vance og Bessent sammenhængende budskaber til to forskellige målgrupper: de arbejdende mænd og kvinder, der byggede Amerika, og kapitalist klassen, der engang nedvurderede det. Det, de sagde, på forskellige sprog, og til forskellige målgrupper, var det samme, skriver John Carney i Breitbart News.

Vance talte til fabriksarbejderne, mens Bessent talte til finansklassen i Beverly Hills.

– Vi vil gøre det sværere at producere i Kina, sagde Vance til Nucor Steel-medarbejderne.

– Er det ikke slemt? Nej, det er præcis, hvad vi vil gøre.

Toldkrigen er ikke taktisk, men strategisk, ifølge Vance. USA vil vinde krigen om den globale produktion ved at styrke Amerikas industrielle kerne. Vicepræsidenten adresserede også tyranniet under Covid, samt manglen på adgang til medicin.

Dette er ikke branding. Det er ikke en besked. Det er politik – med skarpe kanter og reelle konsekvenser for erhvervslivet, kapitalen og den globale økonomi. Washington er ikke længere neutral, når det kommer til, hvor ting produceres. De vælger side. Og for første gang i en generation er det nu en amerikansk industri.

Carney antyder her, at toldkrigen synes at være det første modangreb på Kinas femtegenerations krigsførelse. Det er et spil med høje indsatser, der finder sted mellem de to største supermagter.

Bessent sagde, i en tale ved Milken Instituttets globale konference i Beverly Hills, meget af det samme som Vance, men i et andet sprog, skræddersyet til et andet publikum.

Han fortalte verdens finanselite, at USA er ved at blive det naturlige hjem for produktiv kapital, med sikkerhed og fleksibilitet som lokkemidler.

Han talte om industriel overflod, ikke som et politisk mål, men som en arkitektur: et system, hvor toldsatser, skattereform, regulerings disciplin og energipolitik arbejder sammen om at trække kapital ind i den reale økonomi.

Ikke interesseret i regneark. Ikke til tilbagekøb. Ind i fabrikker. Ind i kapacitet. Til ting der varer ved. Hans finansministerium arbejder på at gøre denne struktur bæredygtig og, med deres egne ord, permanent.

Store virksomheder som Intel, Micron, Nucor, ExxonMobil og Moderna, tilpasser sig allerede den nye strategiske virkelighed, og investeringerne i amerikanske job stiger.

Trump og hans hold fokuserer på billig og pålidelig energi, lave skatter og kvalificerede arbejdere. Det grønne skifte er blevet afskaffet, hvilket er en stor udfordring for Europa, som er det eneste kontinent i verden, der stadig fokuserer på nul udledning.

Dette er ikke bare afslutningen på globaliseringen, som vi kendte den. Det er begyndelsen på noget bedre, skriver Carney.

Og denne gang bliver den bygget i Amerika.

Kjøp Hans Rustads bok om Trump her! Eboken kan du kjøpe her.

Ytringsfriheten er under angrep. Abonner på frie og uavhengige Document.