Faktisk er det utroligt, at de var i stand til at holde så længe. I de sidste ti år har politikere over hele Europa givet afkald på løfter om at forbedre vælgernes levestandard. I stedet har de pralet med, hvordan de vil ødelægge almindelige menneskers levestandard, fordi klimaet.

Der er tre kampe i gang på samme tid, og disse hænger delvist sammen. Vi skal kæmpe mod det grønne skifte, vi skal modstå multikulturalisme og udskiftning af befolkningen, og vi skal erklære krig mot woke, som ødelægger alle sandheder og knuser alle muligheder for individuel frihed, og samtidig afskaffer det individuelle ansvar.

De grønne oligarker har præsenteret højere leveomkostninger, afindustrialisering og begrænsninger af personlige friheder som mål i sig selv. Og de forventede, at de fleste mennesker ikke ville lægge mærke til eller have noget imod denne nye trend – for alt dette skulle gøres for at «redde planeten» fra «klimakrisen».

Idiotien kendte ingen grænser. Det blev hævdet, at 40 graders lufttemperatur satte ild til skovene, mens der i virkeligheden kræves omkring 300 grader. FN’s generalsekretær hævdede i fuld alvor, at «kloden koger». Dette nonsens blev taget alvorligt af vores geniale politikere, som kastede milliarder i subsidier i alle retninger for at redde verden ved at tilfredsstille nogle få udvalgtes grådighed og genskabe fattigdom for resten.

I 2022 og 2023 begyndte det grønne korthus at bryde sammen. Lad os nu håbe, at 2024 leverer det sidste skud, der fører til et knusende slag mod en politik, der er ved at destabilisere og ødelægge resterne af en dårligt forvaltet og ekstremt svækket civilisation.

Raseriet mod politikernes drøm om Net Zero vokser stærkt blandt befolkningen, og har tvunget flere politikere til at skifte retning. Netop modstanden mod de katastrofer, der følger efter klimagalskaben, ligger bag meget af det populistiske oprør, Europa har oplevet i 2023.

I Holland startede landmændenes oprør allerede i sommeren 2022. I 2023 fik Landmands- og Borgerbevægelsen (BBB) ​​succes under kommunalvalget i marts. Da Geert Wilders Frihedsparti (PVV) vandt folketingsvalget i efteråret, var chokket komplet. Både klimagalskab og befolkningsændringer tog hårdt.

De hollandske myndigheder vurderede selv, at deres klimamotiverede angreb på kvælstof i gødning ville føre til lukning af mindst 3.000 gårde, primært kød- og mælkebedrifter.

Det blev foreslået, at hovedformålet var at rydde områder til udvikling af tyranniske 15-minutters byer i regi af World Economic Forum. Ikke overraskende, da premierminister Mark Rutte var en lydig lakaj af Klaus Schwab og hans destruktive forretning.

Men bønderne lod sig ikke knuse uden modstand, og startede et oprør, der bredte sig, blandt andet til Tyskland og Irland, som også mødtes med andre oprør gennem 2023.

I Irland demonstrerer bønderne, og voldelige demonstrationer mod masseindvandring opstod, efter at en mand fra Algeriet stak fem personer, heriblandt tre børn, og en fem-årig pige mistede livet.

Den irske premierminister Leo Varadkar brød sig ikke så meget om den døde pige, han var mere optaget af at straffe almindelige irere, der protesterede mod mordet og masseindvandringen. Men irerne med MMA-kæmperen Conor McGregor i spidsen lader sig ikke snyde så let. 2024 kan blive et skæbnesvangert år for Irland.

Ireland, we are at war.

— Conor McGregor (@TheNotoriousMMA) November 22, 2023

I Tyskland ville myndighederne forbyde olie- og gaskedler og erstatte dem med elektriske varmepumper. At det ville øge omkostningerne med 17.000 euro per bolig, selv efter statstilskud, var de ligeglade med.

Det besluttede politikerne i et land, der allerede er på vej mod kanten af ​​afgrunden på grund af hovedløs energipolitik og samfundsødelæggende migrationspolitik. Merkels arv er virkelig noget af det mest skadelige, Tyskland har oplevet, og katastrofen vil formentlig blive langvarig og formentlig trække hele eurozonen med sig.

Alternative für Deutschland (AfD) vokser nu, mens Die Grünen, der for kort tid siden var et af de største partier, er faldet tilbage til fjerdepladsen.

Endnu en gang viser befolkningen deres modstand mod de to områder, der truer vores velstand og sikkerhed mest: Klimagalskab og masseindvandring.

You do not need to be a farmer to see that this green war on agriculture will have catastrophic consequences – not just for the livelihoods of those soon-to-be unemployed farmers, but also for the food supply, for people’s ability to feed ourselves.

Sådan skriver Fraser Myers i Spiked, der gennem året har støttet almindelige mennesker mod de selverklærede elites vanvid, hvad enten det drejer sig om woke, klimatyranni eller befolkningsudskiftning.

Den britiske premierminister Rishi Sunak forsøger at vinde politiske point på den britiske modstand mod både bådmigranterne og Net Zero-politikken. Tory-partiet vandt overraskende to lokalvalg i London, i Uxbridge og South Ruislip.

Baggrunden var Labour-borgmester Sadiq Khans forhadte investering i Ulez (Ultra Low Emission Zone), som giver økonomiske problemer for mange af de 9 millioner indbyggere i det berørte område i London.

Men Sunak lover for meget og leverer for lidt, så Labour vinder formentlig sagtens det næste folketingsvalg, som skal afholdes inden udgangen af ​​januar næste år. Nogle forudsiger, at Storbritannien ikke kan overleve fem år med Keir Starmer ved roret. Men briternes problemer stikker dybere, fordi Sunaks parti har fejlet i så mange år.

Jordan Peterson advarer britene mot å stemme på Keir Starmer

Briterne står ligesom nordmændene i en situation, hvor et regeringsskifte ikke hjælper, fordi hele den politiske elite er korrupt og indoktrineret og i høj grad ramt af de samme smitsomme sygdomme.

I Frankrig foreslår Emmanuel Macron en «pause» for nye klimaregler. Han ønsker ikke, at de gule veste, der ramte Frankrig i 2018-19, genopstår. Gilets Jaunes stod for det største folkelige oprør i Frankrig siden studenteroprøret i 1968.

Macron har fået nok af at forsøge at skjule, at landet allerede er ødelagt af multikulturalisme, islamisme, vold og økonomisk forfald.

Men endnu en gang: Tiltagene er for små, de kommer for sent, og den politiske evne og vilje til at udføre det nødvendige for at vende udviklingen er ikke-eksisterende. Resultatet er en langsom, men sikker død af en civilisation, der engang var et forbillede for resten af ​​verden.

Historien foregår, mens Hemingway beskrev, hvordan en konkurs opstår: Først gradvist, så pludselig.

Problemet er, at store dele af Europa allerede er i en «pludselig» fase. Det, vi derfor må håbe på i 2024, er, at modstanden også vil ændre sig og blive mere dramatisk og intens.

Modstanden og protesterne skal også ind i en pludselig fase. Europa kan ikke holde ud at lade det trække ved og ved i nogle år endnu.

Vi skal afskaffe alle idiotiske og ekstremt dyre klimaforanstaltninger. Vi skal slagte bureaukratiet, og reducere antallet af statsansatte papirflyttere med mindst 30 procent på kort tid. Vi skal stoppe immigrationen og begynde at hjemsende alle, der er her på falske grunde. Så skal vi udvise alle kriminelle udlændinge og afskære social støtte til resten af ​​dem, der aldrig har fortjent det.

Immigranter, der har tilpasset sig, fundet job, forsørget sig selv og accepteret vores levevis, er velkomne i min verden, og mange af disse vil også få et meget bedre liv, hvis sådan en politik bliver gennemført.

Det ville heller ikke have skadet, hvis nogen bare lukkede disse strømkabler, indtil en ny aftale mellom Norge, Tyskland og Storbritannien blev forhandlet.

Og vi skal støtte Israel hele vejen til målet, og stoppe med at flirte med Hamas, Taleban og andre islamiske terrororganisationer. For hvis Israel falder, så er Europa åbent som næste mål.

Politikere skal lære på den hårde måde, at vi ikke accepterer at leve som fattige og usikre mennesker, overbeskattede og foragtede, med begrænsede muligheder for at bevæge sig frit og under konstant overvågning. Vi accepterer ikke et medicinsk tyranni, hvor vores myndigheder vores helbred efter ordre fra WHO.

Vi nægter at blive undertrykt i endnu et år. Desværre er der ikke valg i hverken Norge eller Danmark i 2024, men vi kan følge EU-valget i juni og præsidentvalget i USA i november. Kampen om fremtiden ligger foran os i det kommende år. Selv nytårsdag mærker nogle af os, at fingrene klør efter at komme i gang.

Jeg vil lade Myers få et par ord, der kan underskrives.

The political class needs to recognise that voters do not want to pay higher energy bills, pay through the nose to use their cars, or install costly, unreliable heat pumps instead of trusted oil and gas boilers.

As the revolts of the past year have shown, no amount of talk about ‘saving the planet’ is going to change that. The public will not be fooled by attempts to brand austerity as ‘green’.

I 2024 har vi brug for en ny politik, der sætter menneskers levestandard i centrum. At opgive drømmen om Net Zero og stoppe befolkningsudskiftningen ville være perfekte steder at starte.

Så kan vi toppe kransekagen med at knuse woke én gang for alle.

Købe hos Tales: Sådan døde Danmark        Købe hos Saxo: Sådan døde Danmark