Joe Biden havde ikke andet at tilbyde end trøstende ord. Mitch McConnell sagde, at det var umuligt at frigive midler, før kongressen tager på ferie. Dermed må Zelenskyj gå hjem tomhændet. Men det burde han have vidst på forhånd. Vinden har vendt.

Han mødte en ny formand for huset, Mike Johnson, som er langt mere åbenhjertig end den opportunistiske Kevin McCarthy.

– Det, Biden-administrationen ser ud til at bede om, er milliarder af yderligere dollars uden ordentligt tilsyn, ingen klar strategi for at vinde, og ingen af ​​de svar, som jeg synes, det amerikanske folk fortjener, sagde Johnson efter mødet med Zelenskyj.
Republikanerne er seriøse. Så længe Biden nægter at lukke grænsen i syd, vil der ikke være flere penge til Ukraine. Det er Biden, der har nøglen. Han vil have det i en pose og en sæk, men han får det ikke. Amerikanerne er trætte.

I stedet spiller både Zelenskyj og Biden frygtporno: De truer amerikanerne med, at de bliver nødt til at sende deres sønner og døtre, hvis de ikke åbner op for kassen nu. Det er afpresning og falder ikke i god jord hos vælgerne.

Zelenskyj har ét kort, et trumfkort, men tør næsten ikke spille det: Han kunne optræde foran James Comer og Jim Jordan og indvillige i at vidne om Biden-familiens lyssky forretninger i Ukraine. Zelensky var der. Han kender korruptionen og bestikkelsen. Så ville han være blevet en helt hos amerikanerne.

Men sådan som han kommer nu, giver han indtryk af at tro, at han har krav på amerikanske skattepenge i milliardklassen. Amerikanerne er meget provokerede. USA finansierer en tredjedel af Ukraines offentlige sektor. Samtidig har de fattige i USA ikke råd til både diesel og mad. De er nødt til at vælge.