Hovederne på bloggen

Det er på tide at gå til bekendelse: Jeg har ikke skrevet om covid-vaccinationerne, nedlukningerne og mundbindene, fordi jeg ikke havde fantasi til at forestille mig, at myndighederne og den officielle medicinske ekspertise ville lyve så groft, som det nu er blevet afsløret.
Det står nu klart, at håndteringen af covid har forårsaget den største skade på folkesundheden i mands minde. Det er også klart, at de ansvarlige myndigheder har kendt sandheden om den eksperimentelle, såkaldte ”vaccine” i længere tid, uden at de har indstillet deres vaccinationskampagne – og uden at de er ophørt med at forfølge enhver, der såede tvivl om deres gode hensigter.
Talløse læger og medicinske eksperter vover nu at sige sandheden, og som det fremgår af bl.a. Mark Steyns nylige program, er katten ude af sækken og kan næppe puttes tilbage. Det betyder, at offentligheden på et tidspunkt vil forlange en forklaring på myndighedernes ageren, og det kan ende med, at de ansvarlige, der vidste bedre, bliver stillet til ansvar.
Men der står endnu mere på spil: Hvor meget skal vi stole på regeringer, der ikke har tøvet med at suspendere demokratiet og folks bevægelsesfrihed, skabt en offentlig gældsætning uden sidestykke i fredstid og i flere lande har nægtet børn skolegang og tvunget mindre virksomheder til at dreje nøglen om – og til ingen verdens nytte? Hvorfor skulle vi stole på den slags regeringer næste gang, de vil binde os en historie på ærmet for at fremme deres totalitære program?
ANNONSE