Kommentar

Danske journalister har svært ved at skrive en artikel om internationale forhold uden at omtale Donald Trump – altid for det dårlige
.
Som nu Jyllands-Postens internationale korrespondent, Marie Louise Albers, der midt i en fortælling om russisk desinformation lige får indsparket, at sådan er det også i USA.
“Desinformation bliver også spredt vidt og bredt og taget for gode varer selv i et land som USA, hvor der er fri presse. Bl.a. har målinger vist, at flere end 40 pct. af befolkningen mener, at valget i 2020 blev stjålet fra den tidligere præsident Donald Trump.”
Albers ser bort fra den mulighed, at valget BLEV stjålet, hvilket meget ellers tyder på.
Hvad skulle man mene om et dansk valg, der som optakt havde samstemmende beretninger i 90 pct. af medierne og alt hvad der kunne krybe og gå af eksperter, om at Mette Frederiksen var russisk agent? Det var der uomstødelige beviser på, kunne PET, FE og Justitsministeriet bekræfte. I Folketinget var der opstandelse, og et flertal forlangte Frederiksen erklæret uværdig til at sidde i Tinget og straffet for sit landssvigeri.
Det var nogenlunde, hvad der skete i USA med den larmende og løgnagtige kampagne mod Trump for at være i lommen på Putin. De danske medier troede også på det og udbredte sig om skandalen morgen, middag og aften. Trump har netop anlagt sag mod løgnens bagmænd, Hillary Clinton, det demokratiske parti og aktører i FBI og Justitsministeriet.
Og hvor frit er et valg, når samtlige medier med enkelte undtagelser samt de sociale medier umiddelbartfør der skal stemmes, kvæler New York Posts afsløring af Hunter Bidens lyssky forretninger med Ukraine og Kina – som også hans far, Joe, var indblandet i? En meningsmåling efter præsidentvalget viste, at en betragtelig del af vælgerne ville have stemt anderledes, hvis de havde kendt til Biden-klanens korruption.
Og hvor demokratisk er det at opstille en tydeligt forvirret og kognitivt udfordret præsidentkandidat og gemme ham i en kælder, indtil valget er overstået?
Hvad demokratisk er der ved, at Mark Zuckerberg giver hundreder af millioner dollars til private valghjælpere, der sørger for, at de rigtige stemmer bliver indsamlet?
Og hvad skal man mene om folk, der ved nattetide propper stemmesedler i adskillige bokse, som er opstillet uden for valglokalerne med henvisning til coronaen. Dokunentaristen Dinesh d’Souza er på trapperne med en film, der viser, hvordan det gik til.
Men på den anden side kan man jo ikke forlange, at journalister skal følge med i alt.

Mest læst

Retsstatens sidste udkald

Lars Løkkes sorte dag

Tommy på vej i fængsel