Nyt

Maleriet Justitia» af Mathias Blumenthal hænger i bystyresalen i Gamle Rådhus i Bergen. Nu ønsker partiet MDG (Miljøpartiet De Grønne) at maleriet fjernes. Foto: Alf Andresen / Wikimedia Commons

Miljøpartiet De Grønne(MDG) vil fjerne 258 år gammelt kunstværk fra bystyresalen i Bergen

Maleriet «Justitia», hvor en mørkhudet mand ligger under en lys gudindes fødder, bør fjernes fra bystyresalen i Bergen, mener MDG.

Symbolikken i maleriet har fået Paul Richard Johannessen (MDG) til at reagere og foreslå at hele maleriet fjernes, skriver Bergensavisen.

– Tolkningen er for mig ganske klar. Manden under fødderne på gudinden repræsenterer det onde, det barbariske eller uretfærdigheden. Retfærdigheden har sejret og er repræsenteret af en guddommelig, hvid kvinde, siger Johannessen.

Hans parti vil nu tage sagen op i bystyret for at få kunstværket fjernet.

Direktør Henrik von Achen for Universitetsmuseet i Bergen, siger billedet er en del af vor tradition, og han mener det bør blive hængende

– Tiderne har forandret sig, men samtidig er det noget problematisk, hvis vi skal demontere vor egen historie både på godt og ondt, siger han.

Kunstværket er et bestillingsværk som blev malet til at hænge i Rådhussalen. Kunstneren Mathias Blumenthal fik opgaven og malede den romerske retfærdigheds gudinde, Justitia, i 1762.

ANNONSE