Kopierede/fra hoften

Det er godt der kommer fokus på de mange umotiverede overfald på unge danske mænd i nattelivet, men hverken højre eller venstre tager fat om nældens rod. De vil have mere overvågning, og som statsminister Mette Frederiksen pointerede i weekenden: “… det kan ikke stå alene. Alkohol spiller også en stor og kedelig rolle.” Hvis man ikke vil minimere masseindvandringen, bliver man nødt til flytte fokus. Ideologisk bænkeleg på hoppeborgen.

Fint læserbrev i Jyllands-Postens af pensionerede lektor John Høst – Er mere overvågning lig med mere frihed?

“Søren Gade ønsker mere overvågning i sin klumme ‘Overfald skriger på mere overvågning – nu’ (Jyllands-Posten 5. marts). Hvorfor skal lovgivning, der er udtænkt til at ramme utilpassede indvandrere (uden at det bliver sagt, forstås), altid ramme os alle sammen? ​

I 2003 slog to tyrkiske fætre en italiener, der gerne ville købe lidt godt til næsen, ihjel med knivstik. Et hysterisk Folketing vedtog den famøse knivlov, og den første, der blev ramt af lovens lange arm, var en dansk håndværker, som skulle bruge den forbudte kniv i forbindelse med sit arbejde.

For for alvor at nå frem til det store integrerede multikulturelle fællesskab vil politikerne nu tage modvillige danske gymnasieelevers valgfrihed fra dem og tvinge dem til at dele gymnasium, klasser og bord i frikvarteret med indvandrere, der har ry for at forpeste undervisningsmiljøet. Så kan alle få ødelagt deres gymnasieforløb.

Endelig er politikerne også gået i gang med de såkaldte ydmygelses- og dominansoverfald på især danske drenge, hvis forældre har stolet på statens voldsmonopol, og straks skriger politikerne på mere overvågning. … Vorherre bevares for en omgang ‘1984’. Overvågning kan aldrig nogensinde være lig med mere frihed.

… Søren Gade vil gerne vise handlekraft: ‘For sådanne mennesker hører ikke hjemme i Danmark. Er det et problem? Tja, kun for dem, der ikke kan opføre sig ordentligt.’ Jeg er enig med Gade i, at overfaldsmændene stort set kommer fra den tredje verden, men mener Gade sådan for alvor, hvad han skriver? ​

… Hvis der er vilje til handling bag ordene, kan han og partiet jo passende indlede et samarbejde med f.eks. Nye Borgerlige om at få omgjort og præciseret vore forpligtelser over for alle mulige konventioner, så de svarer til nutiden – og først og fremmest til den hovedforpligtelse, der må påhvile danske politikere: at sikre danske borgere deres sikkerhed og frihed.”

“Jeg tror på, at mere politi og overvågning er en del af løsningen. Men det kan ikke stå alene. Alkohol spiller også en stor og kedelig rolle. (Mette Frederiksen)

ANNONSE