Nyt

Der er noget umiskendeligt breiviksk over Stephan Balliet, der hvor han går ned ad gaden i Halle den 9. oktober. Han klarede ikke at skyde sig vej ind i synagogen, ligesom Manshaus heller ikke klarede det, han havde sat sig for i moskeen i Bærum. De havde ønsket, men ikke evnen. Foto: Aandreas Splett/EPA/Scanpix

 

Indenrigsminister Horst Seehofer oplyser, at han vil oprette 600 nye stillinger, som skal sættes ind mod højreekstreme. Skyder han spurve med kanoner?

Ifølge Seehofer udgør truslen fra højreekstreme miljøer «en svært stor udfordring» for tysk sikkerhedstjeneste, men han understreger at den varslede styrkelse ikke skal ske på bekostning af indsatsen mod voldelige islamister og venstreorienterede.

Seehofer henviser til angrebet på synagogen i Halle. Den 27 -årige mand forsøgte at skyde sig vej ind. Da det mislykkedes, skød han i stedet en kvinde på gaden, en kunde i en kebabkiosk og et ægtepar, som overlevede. Alle tilfældige ofre. Balliet havde offentliggjort antisemitiske statements på nettet.

Men for at en trussel skal accepteres som en sådan af offentligheden, må den stemme overens med omstændighederne: Balliet og Philip Manshaus minder om hinanden. De er unge mænd ude af balance. Manshaus skød sin stedsøster. Hvor højreekstremt er det? Der virker til at være en psykiatrisk faktor til stede i de fleste af de tilfælde, der kategoriseres som højreekstremt.

ANNONSE

Stephan Balliet fra hans egen livestream. Der findes ingen billeder af ham hos foto- bureauerne. Men snesevis af maskeret politi som minder os om, at overvågningsstaten vokser frem. Men bliver man virkelig mere bange af at se dette ansigt? Er det ikke snarere tvært imod?

Balliet levede hjemme hos sin mor, var arbejdsløs. Et elendigt liv. I hvilken grad er “højreekstremisme”-betegnelsen et andet ord for hævn over samfundet fra en taber? Som vi har set på så mange film.

Men i dagens kontekst er dette bagtæppe gemt og glemt. Er det fordi myndighederne har behov for en trussel, som kan skabe ligevægt med islamismen? Sådan ser det ud.

BfV (Sikkerhedspolitiet) lagde i juni en rapport frem, som konkluderede, at der var 24.100 højreekstremister i Tyskland, det højeste antal i moderne tid. Over halvparten af dem, 12.700, regnes som potentielt voldelige.

Det er værd at minde om Europols årsrapport. Den opgør at der var 24 jihad-angreb, 19 venstreekstreme og 1 – ét – som blev rubriceret under højrefløj, nemlig angrebet i Macerata i Italien, som var et hævnangreb for drabet på en italiensk pige.

Europol har åbenbart lukket bogen før Philip Manshaus gik i aktion.

Rapporten står alligevel i skrigende kontrast til den trussel Seehofer maner frem. 600 nye stillinger! På hvilken anden front ser vi en sådan mobilisering? Tyske myndigheder kan bruge fortiden som ekstra tungtvejende grund til at være på vagt. Men her sender man et signal til befolkningen, som siger noget helt andet: Folk skal vare deres mund, så de ikke havner i den sorte gryde.

Der er selvfølgelig den mulighed, at politiet selv tror, at truslen fra højreekstreme er stor. Da har vi et tilfælde af at politiet lider af vrangforestillinger.

I USA har politiet/efterretningstjenesten og anti-Trump-medierne i tre år ment at Trump var en russisk agent. Selv efter at påstanden er lagt død, fortsætter de med at lade som om den var velbegrundet.

Kan det være at det liberale samfund i sin slutfase udvikler vrangforestillinger baseret på en besættelse om højreekstremisme? Der vil jo dukke nogle galninger op fra tid til anden. Hvad vil ske, hvis der kommer nogle som ikke er ensomme ulve?

 

ANNONSE