Kopierede/fra hoften

Bogaktuelle Ali Aminali blev socialrådgiver, og har nogle borgerlige ord om den multikulturelle velfærdsstat i praksis. Interview hos BT – Muslimsk flygtning: Mange flygtninge gider ikke arbejde.

“Ali Aminali fik et chok, da han startede i sit første job som færdiguddannet socialrådgiver på Jobcenteret i Aarhus.

Der var åbenlys forskelsbehandling. En ressourcesvag, dansk alkoholiker blev presset til det yderste, mens en ung sund mor med somalisk baggrund fik lov at slippe, fordi det hele var så synd for hende,’ forklarer Ali Aminali i sin bog ‘Alis Danmarkshistorie’, som udkommer 5. november.

Mange flygtninge og indvandrere føler ikke, de behøver at arbejde. Og socialrådgiverne kommer desværre til at hjælpe dem med at undgå at komme i arbejde. De gør det ikke, fordi de er onde. De gør det for at hjælpe. Men de gør flygtningene/indvandrerne en bjørnetjeneste,’ uddyber Ali Aminali over for B.T. …

Mange på uddannelsen er venstreorienterede. Både eleverne og lærerne. Og de fleste synes, at flygtningene ikke har skylden for integrationsproblemerne. Det er synd for dem, og man skal tage på dem med fløjlshandsker. Efter min mening er det forkert,’ siger han. …

‘Blandt mine medstuderende og undervisere på socialrådgiveruddannelsen måtte man forstå, at det var samfundets og regeringens skyld, ikke indvandrernes, at disse grupper begik langt mere kriminalitet og blev uddannet dårligere end etniske danskere. Og kun en rød regering kunne løse de problemer. De borgerlige har et forkert menneskesyn, og alle deres løsninger sker på baggrund af kynisme,’ skriver han om uddannelsen. …

Modviljen mod at arbejde var uendeligt stor. Og hvis jeg begyndte at stille krav, blev jeg mødt af en voldsom vrede.’”

ANNONSE