Nyt

“Jeg hører nærmest dagligt sirener i området”, beklager SF’eren Pia Olsen Dyhr sig i Berlingske, og fortæller at hun har besøgt pølsevognen på Brønshøj torv ‘tusinde gange’, før den blev presset ud af de unævnelige.

Analytiker Ingrid Soldal Eriksen fra Det Kriminalpræventive Råd har flere forklaringer på hvorfor antallet af voldssager er fordoblet på seks år, men ignorerer fuldstændig den mest oplagte. Stigningen er størst i Københavns Politikreds, og næststørst i Københavns Vestegens Politikreds, og var hun ikke skolet i udenomsforklaringer, ville hun se en tæt korrelation mellem andelen af indvandrere/muslimer og udviklingen i voldsanmeldelser.

Fra TV2 Lorry – Antallet af voldssager er fordoblet i hovedstadsområdet.

“En knytnæve i ansigtet, et knivstikkeri eller slag og spark på både hoved og krop.

Voldsanmeldelser svinger i karakter og grovhed, men de hober sig op hos politiet. Antallet af anmeldelser i hovedstadsområdet er nemlig fordoblet på bare seks år.

Udviklingen er størst i Københavns Politikreds, hvor antallet af voldsanmeldelser er steget fra 1895 i 2012 til 4255 anmeldelser i 2018. Det svarer til en stigning på 125 procent.

På landsplan er antallet af anmeldelser i samme periode steget med 57 procent. Den stigning bliver blandt andet også hevet op af Københavns Vestegens Politikreds, hvor stigningen er 74 procent. …

Selvom politiet altså i stigende grad modtager anmeldelser om vold, så er vurderingen hos både politiet og Det Kriminalpræventive Råd, at der faktisk ikke er flere, der bliver udsat for vold end tidligere.”

“… Så bare fordi at anmeldelsestallene for vold stiger, er det ikke nødvendigvis et udtryk for, at vi skal gå rundt og være mere bange for at blive slået ned.” (Ingrid Soldal Eriksen, Det Kriminalpræventive Råd)

ANNONSE