Nyt

Der findes flere måder at opgøre kriminalitet på, og venstrefløjen foretrækker naturligvis de luftige ‘offerundersøgelser‘, fremfor de rå tal – antallet af anmeldelser.

Volden er stigende, og hvis kriminaliteten overordnet er faldende, så skyldes det formentligt manglende tiltro til retsstaten. Interview med Politiforbundets formand Claus Oxfeldt på Altinget.dk – Politiformand tvivler på statistik om faldende kriminalitet.

“Kriminaliteten er for nedadgående i Danmark – i hvert fald ifølge statistikken. Men man skal være forsigtig med at glæde sig, selvom statistikkerne gennem mange år har vist et fald i antallet af straffelovsovertrædelser. Det siger Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, der frygter, at tallene afspejler en opgivende holdning hos borgerne:

‘Jeg kan ikke rigtig blive begejstret over, at anmeldelsestallene falder. For vi oplever rigtig mange sager, hvor folk opgiver at anmelde forhold, fordi de ikke er sikre på, at politiet kommer. Og så ser statistikkerne ud, som om der er kommet mindre kriminalitet, men det skal tages med et gran salt,’ siger Oxfeldt, der i særlig grad er skeptisk over for statistikken på områder som butikstyveri og narkokriminalitet. …

… oplevelsen er ikke, at kriminaliteten er faldende. Oplevelsen er tværtimod, at der er steder i Danmark, hvor vi ikke gør nok for at komme kriminaliteten til livs.’”

ANNONSE