Kommentar

Pepe the Frog er blevet et symbol for højrefløjen i USA. 

Tryk avler modtryk, og alt imens medierne velvilligt holder mikrofonen for ethvert identitetspolitisk venstrefløjsoverdrev, så drives der omvendt klapjagt mod den værdipolitiske højrefløj. Facebook og de store sociale medier holder højrefløjens undergrund ude i strakt arm, og i det omfang der eksisterer ytringsfrihed for den yderste højrefløj, bliver det problematiseret. Der er dog et enkelt brugerdrevet fora, der ikke censurerer brugerne.

P1 Orientering har overvåget ‘4Chan’ i nogle uger, og foreløbigt bragt seks indslag om denne her problematiske del af internettet. Det gav også en artikel på DR.dk, samt et længere indslag i gårsdagens sene udgave af TV-avisen.

Hvad har de så fundet frem til? ‘4Chan’ har 170.000 unikke danske besøgende om måneden (nogenlunde svarende til nærværende blogs besøgstal), og de fleste indlæg er slet ikke på /Pol-delen. Der er grimt sprogbrug, racistiske indlæg mod jøder (og muslimer), men ingen opfordringer til vold, og vel den mest demokratiske lynafleder et ensrettet samfund som det danske kan have. Grimme ord og generaliseringer, ‘Radikaliseret bitterhed’, som en af eksperterne formulerede det på P1. Højrefløjen skal smile, mens den yderste venstrefløj smadrer det bestående.

ANNONSE

På baggrund af data fremlagt af Orienterings (unavngivne) researchere, anslår en SoMe-ekspert, at der er 100 danske bruger på /Pol-delen, men det er rent gæt. Den eneste de citerer, betegner sig selv som venstreorienteret.

Jeg har ikke tjekket det, men TV-Avisen har næppe bragt et indslag om et tæskehold på en Snekkersten-skole. At danske skolebørn forfølges, trues og får tæsk af indvandrere, er for DR mindre vigtigt end grimme ord på en amerikansk hjemmeside. Man kalder det public service.

Fra DR Nyheder – ‘Udryd jøder, muslimer og homoer’ – her dyrker danske unge vold og had på nettet.

(Collage: TV-Avisen, 27. november 2018: Danskere dyrkere racisme og vold)

“Omkring 170.000 danskere (eller folk med en dansk IP adresse) har besøgt 4chan den seneste måned, ifølge tal fra Alexa Rank, der estimerer trafikken til alle websites i hele verden. …

Hver dag kommer der flere hundrede nye, anonyme indlæg fra danske IP-adresser på 4chans ‘politically incorrect,’ også kaldet ‘pol’. Der er 4chans mest aktive og berygtede afdeling, der er kendt som et sted for planlægning af trolling, chikane og yderligtgående politisk aktivisme.

P1 Orientering har indsamlet over 8.500 danske indlæg på 4chan og lavet en optælling af, hvad de handler om.
Indholdet er ofte hadefulde og nedsættende ytringer om sorte, muslimer, homoseksuelle, feminister – og især jøder. Hvide omtales derimod som en truet race, der er under pres. Det mest brugte ord er ‘jøde,’ dernæst ‘hvid,’ ‘nigger’ og ‘muslim’.

… er er en hård kerne af meget aktive brugere. Ud fra Orienterings data vurderer Christian Mogensen, at op mod 100 danske unge bruger meget tid på at dele ekstreme politiske holdninger på 4chan.

Og brugerne er typisk unge mænd, forklarer han.”

“Indtil videre er der ingen eksempler på voldelige handlinger herhjemme, der kan knyttes til 4Chan…”(Speak, TV-Avisen, 27. november 2018)

“… for eksempel skriver en, at hadefulde kommentarer om jøder bare er for sjov. Det er for eksempel en 25-årig mand, der har skrevet til vores mail i nat. Han forklarer, at han har været aktiv på 4Chan siden han var 14 år, og han vil gerne fortælle hvordan han oplever udviklingen på 4Chan. … Selvom der er tydelige sager om klar antisemitisme, så skal alt på 4Chan tages med et gran salt. … Denne her unge mand skriver til os, at han selv er venstreorienteret.” (P1 Orientering, 28. november 2018)

ANNONSE