Jyllands-Posten kører idag i en stort opsat artikel hårdt på Nye Borgerlige. Anstødsstenen er (formelt), at flere politikere fra partiet har skrevet kontroversielle ting på Facebook. Det drejer sig foruden erklæret vilje til at forsvare den danske grænse med våbenmagt, om tvetydige jokes og en sammenligning af Koranen med Hitlers ‘Mein Kampf’. En sølle pendant til Ekstra Bladets ‘Tulles tosser’, “Det har de sagt”, 30. marts 2015. Angrebet på DF virkede ikke, og Jyllands-Postens kamp for status quo fastholder kun avisens rolle som tiltagende overflødig.

(Dokumentation: JP.dk, forside, 30. september 2018, udsnit)

Lad os se nærmere på det sidste kontroversielle udsagn. Som formuleret af Nye Borgerliges spidskandidat i Københavns Storkreds, der hævder at Islam er had, og “Koranen er muslimernes Mein Kampf.”

(Ketil Wathne Rasmussen på Facebook, 27. juli 2018: “Koranen er muslimernes Mein Kampf.”)

Adskillige litterater har lavet enslydende analyser, herunder ikke bare Winston Churchill, der i 1953 fik Nobelprisen i litteratur for et seksbindsværk, hvori han blandt andet betegnede Hitlers ‘Mein Kampf’ for ‘the new Koran of faith and war. Nobelkomitéen gav ham prisen med disse ord: “The books are characterized by colorful narration but also by objectivity”. Churchill var i sine unge år krigskorrespondent, og stiftede her førstehåndskontakt med Islam.

Churchill kendte sin Islam, det samme gjorde professor Johannes Østrup, der i midten af 1930’erne som rektor for Københavns Universitet gæstede et tysk universitet. Han var små tyve år forinden blevet professor i islamisk kultur på Københavns Universitet, og nazificeringen af universitetet gav ham lignende associationer.

Forfatteren Karen Blixen fik aldrig Nobelprisen i litteratur, men havde kendskab til Islam i kraft af sine mange år i Afrika. I marts 1940 boede hun i Berlin, og så tydelige paralleller mellem Islam og nazisme.

Tre citater

“These months in the Landsberg fortress were however, sufficient to enable him to complete in outline Mein Kampf, a treatise on his political philosophy… All was there—the programme of German resurrection; the technique of party propaganda; the plan for combating Marxism; the concept of a National-Socialist State; the right position of Germany at the summit of the world. Here was the new Koran of faith and war: turgid, verbose, shapeless, but pregnant with its message.” (Winston Churchill, The Second World War, Vol I: The Gathering Storm, 1948. S. 43)

“Mon der vel nogensinde har været noget som dette Tredje Rige? Af de foreteelser, som jeg i mit liv har kendt til, er den, der kommer det nærmest, Islam, den muhamedanske verden og Verdensanskuelse. … Den muhamedanske verdensanskuelse har som nazismen en uhyre selvfølelse: Den rettroende står over alle vantro, én rettroendes sjæl er mere værd end hele verdens guld… I sine ritualer har islam lighed med Det Tredje Rige: De Rettroende får ikke tid til at blive fremmede for hinanden. Nogle ting i ‘Min Kamp’ ligner kapitler i Koranen.“ (Karen Blixen, Breve fra et land i krig, marts 1940)

“Der kan forekomme pludselige Afskedigelser uden nærmere Begrundelse eller forflyttelser, hvis man er saa uheldig ikke at tækkes Studenternes nazistiske Gruppefører – jeg kender personlige Eksempler paa begge Dele. Meningen med dette skrappe Regimente er at gøre Universiteternes Lærerstab til Nazist-Statens lydige Tjenere; det, man vil have, er, at de skal sige og skrive det rigtige. Og det ‘rigtige’, det klinger helt muhammedansk: Der er kun een Hitler, og vi er alle sammen hans Profeter.“(Professor i islamisk kultur Johannes Østrup, Erindringer, 1938, s. 250)