Gæsteskribent

I 1970’erne og 1980’erne blev Europa terroriseret af en krig, som var blevet erklæret af kommunistiske væbnede grupper som Tysklands Baader Meinhof og Italiens Røde Brigader. Terroristerne syntes fast besluttede på at undergrave demokratiet og kapitalismen. De gik efter snesevis af journalister, offentligt ansatte, professorer, økonomer og politikere, og i Italien kidnappede de og henrettede ligefrem i 1978 landets tidligere premierminister Aldo Moro.

Det store spørgsmål var dengang: “Hvor dyb er ‘gråzonen’?” – dvs. personer med sympati for terrorismen i industriens fabrikker, fagforeningerne og på universiteterne.

I det seneste år har Islamisk Stats håndlangere nedslagtet hundredvis af europæere og vesterlændinge. Deres seneste angreb i Bruxelles ramte midt i den vestlige verdens hjerte: NATO’s og EU’s postmoderne mekka.

Vi bør i dag stille det samme spørgsmål: Hvor dyb er Islamisk Stats “gråzone” i Europa?

Peggy Noonan forsøgte for nylig at komme med et svar i Wall Street Journal:

“Der menes at være 1,6 milliarder muslimer på verdensplan. … Lad os sige, at blot 10% af disse 1,6 milliarder nærer negative følelser mod ‘Vesten,’ ønsker at fjerne de vantro eller håber på at genskabe kalifatet. Disse 10% udgør 160 millioner mennesker. Lad os sige, at kun 10% i denne gruppe hælder mod jihad. Det er 16 millioner. Lad os antage, at kun 10% i denne gruppe mener det alvorligt — dvs. virkelig bliver jihadister eller giver disse støtte og næring. Det er 1,6 millioner.”

Det er mange.

Ifølge en ComRes-rapport, bestilt af BBC, nærer 27% af de britiske muslimer sympati for de terrorister, som angreb Charlie Hebdo-kontoret i Paris (hvor 12 blev dræbt). En ICM-meningsmåling, der er blevet offentliggjort i Newsweek, har afsløret, at 16% af de franske muslimer støtter ISIS. Antallet stiger til 27% procent blandt personer i alderen 18-24 år. I snesevis af franske skoler blev det “minuts stilhed”, som afholdtes for at mindes de myrdede Charlie Hebdo-journalister, afbrudt af muslimske skoleelever, som protesterede imod dets afholdelse.

ANNONSE

Hvor dybt stikker ISIS’s popularitet i Belgien? Meget dybt. Den mest præcise undersøgelse er en rapport fra Voices From the Blogs [Stemmer fra bloggenes], som retter spotlyset mod den høje grad af ISIS-sympati i Belgien. Rapporten har overvåget og analyseret mere end to millioner arabiske meddelelser rundt om i verden via Twitter, Facebook og blogs vedrørende ISIS’s handlinger i Mellemøsten.

De mest begejstrede kommentarer om ISIS kom fra Qatar, nemlig 47%; derefter Pakistan 35%; på tredjepladsen lå Belgien, hvor 31% af alle tweets på arabisk vedrørende Islamisk Stat var positive – flere end Libyen (24%), Oman (25%), Jordan (19%), Saudi-Arabien (20%) og Irak (20%). Disse chokerende data udstiller netværkets succes og dets ubesværede ISIS-rekruttering i Belgien.

Af andre europæiske lande, efter Belgien, ligger Storbritannien på 24%, Spanien på 21% og Frankrig på 20%.

I Storbritannien har hver femte muslim sympati for kalifatet. I dag er der flere britiske muslimer, der slutter sig til ISIS end til den britiske hær.

I Holland viste en undersøgelse udført af Motivaction, at 80% af de hollandske tyrkere ikke ser “noget forkert” ved ISIS.

Blandt unge, europæiske muslimer går støtten til selvmordsbombninger fra 22% i Tyskland til 29% i Spanien, 35% i Storbritannien og 42% i Frankrig, ifølge en Pew-meningsmåling.

Niveauet for ISIS-popularitet i den arabiske verden er blevet afdækket i adskillige undersøgelser: Clarion Project har udgivet en rapport baseret på flere forskellige kilder såsom en meningsmåling fra marts 2015 ved det irakiske institut Iraqi Independent Institute for Administration and Civil Society Studies, en meningsmåling fra november 2014 ved Zogby Research Services, en meningsmåling fra november 2014 ved Arab Center for Research and Policy Studies, og en meningsmåling fra oktober 2014 ved Fikra Forum. Resultat: 42 millioner mennesker i den arabiske verden sympatiserer med ISIS.

Efter massakren på Charlie Hebdo foretog Al-Jazeera en undersøgelse, hvor man stillede følgende spørgsmål: “Støtter du ISIS’s sejre?” 81% af de svarende sagde “ja.”

Selvom disse meningsmålinger og undersøgelser bør betragtes med en vis forsigtighed, tyder de alle på en dyb og levende “gråzone,” som giver næring til islamisk jihad i Europa og Mellemøsten. Vi taler om millioner af muslimer, som føler sympati, forståelse og beslægtethed med ISIS’ ideologi og målsætning.

Anthony Glees, en engelsk specialist i politisk radikalisme, afslørede “gråzonen” bag den tyske terrorgruppe Baader-Meinhof: “I 1977 besad Vesttysklands statslige kriminalagentur et terroristindeks med navnene på godt 4,7 millioner mistænkte og sympatisører, heraf mange universitetsstuderende.”

Terroristlederne dengang kom alle fra gode tyske familier: Andreas Baader var søn af en historieprofessor, Ulrike Meinhof var datter af en museumsdirektør og en berømt journalist, Gudrun Ensslin var datter af en evangelisk præst, Horst Mahler var søn af en dommer.

Islamisk Stat har i dag en langt dybere gråzone af sympatisører i de muslimske samfund i Europa.

I 1970’erne og 1980’erne var Europa terroriseret af kommunistiske væbnede grupper som Tysklands Baader Meinhof (sort-hvide fotos), som havde en “gråzone” bestående af millioner af mistænkte sympatisører. I dag har europæiske jihadister som planlæggeren af det seneste angreb i Paris, Abdelhamid Abaaoud (t.h.), en langt dybere “gråzone” af sympatisører i de muslimske samfund i Europa.

Hvor Baader-Meinhof var i krig med “schweine” (borgerlige “svin”) og gik efter specifikke, politiske personligheder, er kalifatets frivillige i krig med alle “kuffar” (ikke-troende). ISIS-tro aktører har ramt ejerne af restauranter, teatre og sportscentre i Paris; en cafe i København, hvor der blev afholdt en debat om ytringsfrihed og islam; vestlige turister på et feriested i Tunesien; pendlere på Maelbeeks metrostation og passagerer i en lufthavn i Bruxelles.

For ISIS er der tale om en evig krig i profetens navn. Som Graeme Wood har forklaret i “What ISIS Really Wants” [Hvad ISIS virkelig ønsker], så “hungrer [ISIS] efter folkedrab … og anser sig selv for at være indvarsler af — og afgørende aktør i — verdens forestående undergang.”

En nylig udgivet bog på fransk af Ivan Rioufol, journalist ved avisen Le Figaro, med den velformede titel “The Coming Civil War” [Den kommende borgerkrig], beskriver i detaljer farerne ved den radikale islams “apokalyptiske ideologi” i Europa. Hvor mange muslimer vil denne ISIS-virus være i stand til at smitte i den kæmpestore europæiske “gråzone”? Svaret kommer til at afgøre vores fremtid.

Giulio Meotti, kulturredaktør ved Il Foglio, er en italiensk journalist og forfatter.

gatestoneinstitute.org – Oversat af Mette Thomsen

omslag.borgerkrig

ANNONSE

2 svar til “Hvor dybt stikker sympatien med IS blandt Europas muslimer?”

  1. GOvSx siger:

    Hvem er det som ser på/surfer Al Jazeera? Med tanke på at 81% viste støtte til ISIS – i en nett-undersøkelse kan det være greit å se litt nærmere på: “Al Jazeera claims at least 40-million viewers in the Arab world. The majority of viewers in the survey that were not living in the Arab world watch it on satellite in the United States.”

    Husker jeg rett – så har Islam apologeten Tjomlid, den påståtte skeptiker brukt Al Jareeza undersøkelsen til å generalisere over upresis bruk av statistikk blant innvandrings kritikere.
    Al Jazeera – demografi: http://www.allied-media.com/aljazeera/al_jazeera_viewers_demographics.html

  2. […] 27% af de britiske muslimer føler sympati for terroristene der slagtede Charlie Hebdo, og 27% af unge franske muslimer har sympati for IS, har de politisk korrekte naturligvis et […]