Vi er blot otte uger inde i året, og alt indikerer at masseindvandringen vil fortsætte med uændret hast på ubestemt tid, med eller uden midlertidig grænsekontrol. På kort sigt vil det smadre velfærdsstaten, på lidt længere sigt vil det afskaffe det Danmark vi kender.
Alle ved det, selv statsminister Lars Løkke Rasmussen. Hvis ikke der sker mirakler med beskæftigelsen vil det knække sammenhængskraften i alle dimensioner, lød det i sidste måned. Vi kan ikke håndtere endnu et år med den influx, som vi så sidste år, lød det i sidste uge.
Når nu Danmark på grund af ydre omstændigheder, har kurs mod et multikulturelt kaos ingen ved hvor ender, så burde politikerne ret beset ikke tænkte på andet. Desuagtet, så betragtes den forventede katastrofe, blot som et emne blandt flere. Der er ingen partier der stiller ultimative krav for at styre udenom isbjerget. To ud af tre borgerlige støttepartier truer godt nok med valg, men ikke for at ændre kursen.
I sidste måned truede Liberal Alliance med at vælte regeringen, hvis ikke der inden Grundlovsdag var indkaldt til forhandlinger om ‘topskattelettelser‘, hvad fornyligt blev justeret til ‘markante skattelettelser‘ før jul. Skattelettelser gør det sværere for politikere at gøre regning uden vært, og er hermed en god ting, men lav skat og museer i Roskilde ændrer ikke skibets kurs.
Man skulle ikke tro det kunne blive værre, men tirsdag fik absurditeten lige en tand ekstra. De Konservative truer nu også med valg, ikke for at stoppe masseindvandringen, men fordi de ikke har tillid til Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen, der i forbindelse med en landbrugspakke angiveligt har oplyst forkerte tal om kvælstofudledningen. Med andre ord: De Konservative truer med valg på grund af ‘gylle‘.
Danmark har kurs direkte mod et isbjerg, og selvom dansk politik minder om en Shakespeare’sk komedie, så er tragedie det rigtige ord.
