Den tyske regering ønsker at sikre EU’s fremtidige finansiering af Ukraine inden for en budgetramme, der forhindrer de enkelte medlemslande i at nedlægge veto – et scenarie, der kunne opstå under et fransk præsidentskab med Marine Le Pen, hvis hun vinder valget i 2027, sådan som de nuværende prognoser antyder.
Dette oplyser kilder i EU-diplomatiske kredse, der har udtalt sig anonymt til Politico.
Den ledende skikkelse i *Rassemblement National* (RN) – som står klart stærkest forud for det franske præsidentvalg i april og maj 2027 – har talt for at reducere Frankrigs økonomiske støtte til Ukraine. Det forventes, at hun fra præsidentpalæet, Élysée-palæet, vil presse på for lignende nedskæringer på EU-plan.
Ifølge kilderne arbejder Berlin imidlertid på at gøre støtten til Ukraine “Le Pen-sikker”.
Berlins plan er at give EU “manøvrerum” – eller økonomisk fleksibilitet – til at sikre yderligere midler til Ukraine, ud over de 100 milliarder euro, som Europa-Kommissionen allerede har foreslået. Det oplyser en højtstående europæisk embedsmand med kendskab til forhandlingerne.
“Finansieringen af Ukraine er mere omstridt end nogensinde,” udtaler den højtstående europæiske embedsmand, der – ligesom andre, der har talt med Politico om drøftelserne – har fået lov til at være anonym for at kunne diskutere følsomme budgetplaner.
Den tyske regering, repræsenteret ved, Gunther Krichbaum, der beskæftiger sig med europæiske anliggender, mener at have løsningen.
“Finansieringen af Ukraine er i vores fælles interesse og skal være pålidelig i fremtiden; derfor er det nødvendigt at indbygge en mekanisme i den flerårige finansielle ramme.”
Selvom vedtagelsen af EU’s næste langsigtede budget – og den plan for økonomisk fleksibilitet, som Tyskland ønsker at knytte til det – kræver enstemmig opbakning blandt EU’s medlemslande, vil fremtidige beslutninger om at yde midler til Ukraine, via denne mekanisme, kun kræve kvalificeret flertal, hvis Tyskland får sin vilje. Ifølge en EU-diplomat, der er bekendt med drøftelserne, vil dette gøre det vanskeligere for en enkelt regering at blokere for EU-støtte.
Tyskland bruger sin økonomiske styrke til at få mindre EU-lande med på sin plan:
Det tyske forslag vil sandsynligvis møde modstand fra lande som Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet – der har krævet undtagelser, hvad angår bistand til Ukraine – og det vil yderligere komplicere de i forvejen vanskelige forhandlinger om Europas syvårige budget, forud for et ekstraordinært EU-topmøde den 26.–27. november.
Den tyske kansler, Friedrich Merz, forsøger imidlertid at trumfe sin tilgang til bistand til Ukraine igennem ved, at udnytte den enorme indflydelse, Tyskland har som EU’s suverænt største bidragyder til budgettet på 2 billioner euro.
I et brev, der tidligere på måneden blev sendt til formanden for Det Europæiske Råd, António Costa, stillede Merz et ultimatum: Tysk opbakning til det næste budget er betinget af, at EU går med til at sikre yderligere 45 milliarder euro til Ukraine i 2027, samt etablerer et “finansierings perspektiv for Ukraine fra 2028 og frem”.
Dermed kom Merz også med en indirekte trussel om, at skære i de tyske bidrag til regionale udviklingsfonde – midler, som de centraleuropæiske lande, der er skeptiske over for bistand til Ukraine, selv nyder godt af – hvis disse lande forsøger at modarbejde initiativet eller vælger at stå uden for bistanden til Kyiv.
Spørgsmålet er derfor, om en potentiel svækkelse af Frankrigs indflydelse i EU-systemet, kan udløse en krise i forholdet mellem Frankrig og Unionen, såfremt Le Pen bliver fransk præsident.
