Erling Marthinsen 
Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet nægter at stille garantier for et nyt EU-lån til Ukraine. Dette komplicerer de igangværende budgetforhandlinger.
Spliden mellem Bruxelles og Østeuropa fortsætter i kølvandet på sidste uges EU-topmøde i Bruxelles. Mødet fokuserede på to indbyrdes forbundne emner: EU’s langsigtede budget for perioden 2028–2034 og fortsat økonomisk støtte til Ukraine.
Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet kræver at blive fritaget for at bidrage til den økonomiske garanti for et nyt EU-lån til Kyiv – et lån, der skal sikre, at Ukraine kan fortsætte sin forsvarskrig mod Rusland, skriver Die Welt.
Kravet fra de østeuropæiske lande har mødt skarp kritik i tyske diplomatiske kredse – ikke mindst fordi de tre lande samtidig insisterer på at modtage betydelige midler fra EU-budgettet.
“Denne absurditet viser endnu en gang, hvor virkelighedsfjerne nogle mennesker er, når det kommer til EU-budgettet,” udtalte en tysk diplomat til Politico.
Diplomaten mener, at hjælpen til Ukraine bliver fremstillet som en ufravigelig betingelse for at sikre øgede regionale midler.
“Hvordan kan nogen seriøst tro, at vores skatteydere ville være villige til at overføre så meget som én ekstra euro i samhørigheds midler til dem, der nægter at deltage i forsvaret mod den største trussel mod vores sikkerhed?” sagde diplomaten. Han tilføjede: “Der er ingen samhørighed, når folk løber fra deres ansvar.”
Samhørigheds midler er EU-tilskud, der har til formål at mindske økonomiske og sociale forskelle mellem forskellige regioner. Den tyske diplomat antyder, at EU-skatteyderne vil reagere på den holdning, disse tre lande har indtaget. Det er dog i virkeligheden EU-politikerne, der er mest ivrige efter at sende yderligere titusindvis af millioner euro til Kyiv.
Ved EU-topmødet anmodede Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, om yderligere 70 milliarder euro til næste år – hvoraf 45 milliarder skulle komme fra EU-medlemslande, der i forvejen er fanget i en dyb økonomisk krise.
Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet har kategorisk afvist at bidrage.
Bulgarien følger opp
I forrige uke avviste også Bulgariens statsminister, Rumen Radev, lands deltakelse i den nye økonomiske hjælpepakken.
“Bulgarien kan på ingen måde deltage i disse 70 milliarder,” sagde han til journalister i Tvarditsa, ifølge det bulgarske nyhedsbureau BTA.
Radev påpegede, at Bulgarien bidrog til sidste års EU-lån på 90 milliarder euro til Ukraine – i modsætning til de tre lande, der også dengang sagde nej.
Han sa at Europas økonomi rammes hårdt af krigen, noget som førte til sociale spændinger og politisk ustabilitet. Derfor opfordrer Radev til en snarlig slutt på krigen:
«Resultatet vil ikke opnås med militære midler.»
Bruxelles har en frist til december til at løse Ukraines økonomiske problemer, ifølge Politico 22. oktober.
I et dokument fra toppmødet som Politico har fået tilsendt, kan du læse:
Arbejdet med at finde løsninger på det resterende finansieringsbehov for 2027, bør indledes med det mål at nå frem til en politisk aftale, inden årets udgang.
Internationale partnere bør opfylde deres økonomiske forpligtelser og intensivere deres indsats … i lyset af de betydelige udfordringer, Ukraine står overfor. Der kræves en beslutsom indsats for at mobilisere yderligere støtte og opretholde Ukraines forsvarsindsats samt vitale statslige funktioner gennem det kommende år.
Europa-Kommissionen håber, at Canada, Japan, Storbritannien og USA også vil bidrage til at reducere det samlede beløb, som EU skal finansiere.
Det Hvide Hus er imidlertid mere optaget af at finde frem til en fredsløsning og håndtere energikrisen; der er ikke den store lyst til at pumpe endnu flere milliarder dollars ind i en krig, som Trump-lejren betragter som meningsløs.
