Jeg så for nyligt et udenlandsk program om, hvilket skandinavisk sprog, det er nemmest for en udlænding at lære. Fundamentalt set, blev det påpeget, er norsk, dansk og svensk så tætte på hinanden, at hvis man lærer det ene, får man også nem adgang til de andre. Sammen med islandsk og færøsk udspringer de jo alle af et fælles norrønt sprog, der blev talt over hele Norden for tusind år siden, og som var kendt som ”den danske tunge”. Det kunne lige så godt have heddet den norske eller svenske tunge.
Efter at de skandinaviske sprog i århundredernes løb har fjernet sig fra hinanden, står vi nu med sprog, der nok bærer præg af det fælles udspring, men lyder meget forskelligt. Især lyder dansk meget forskelligt fra de to andre.
Som daglig bruger af det danske sprog må jeg erkende, at dansk byder på store vanskeligheder, hvis andre prøver at lære det – langt mere end norsk og svensk.
Forleden stødte jeg på et tysk ægtepar uden for den lokale bager. De havde en sød hund, som jeg klappede. ”Dansk er en svær sprok”, bemærkede den tyske turist. Det måtte jeg give ham ret i og bemærkede, at mange danskere heller ikke taler det.
Det minder mig om min tidligere norske chef i Nordisk Ministerråd. Når han kørte i bus i København, bemærkede han, at det talte dansk var så uforståeligt, at selv de indfødte gang på gang måtte spørge: Hva sir du?
Talt dansk fjerner sig med stor hast fra skriftligt dansk, der i modsætning til norsk er konservativt og vedkender sig sin latinske arv. Derfor hedder det på dansk nation og på norsk nasjon. Det sidste hænger nok sammen med det norske behov fra at distancere sig ”firehundredsårsnatten” 1380-1814, da landet var under dansk styre. Det var derfor nærliggende at ændre tio til sj.
Men nordmændene gør nok klogt i at distancere sig fra dansk, hvis talte sprog med galopperende hast adskiller sig fra dansk skriftsprog – i en sådan grad, at man ikke kan lære dansk ved at læse tekster.
Hvordan udtaler man på nutidsdansk: købmand, blive, aldrig (hvor mange udtaler g’et?), sommerfugl (hvorfor er det ikke sommerful)?, ska, der betyder skal og skulle, der bliver til sgu.
Hvem kan bruge dansk til noget?