Den af den norske regering udpegede fond NOREF – Center for international konfliktløsning – afholdt i maj 2021 et hemmeligt møde med Hamas i Gaza med det formål at forbedre forholdet mellem terrororganisationen og EU, fremgår det af interne Hamas-dokumenter, der er lækket til Times of Israel.
Under mødet var NOREF repræsenteret af Marte Heian-Engdal og Frida Nome, mens Bassem Naim og Abdullah Walid deltog på vegne af Hamas, skriver den israelske avis.
Øverst på dagsordenen for mødet stod, ifølge en Hamas-rapport fra juli 2021 til terrorgruppens politbureau, »at mægle i forholdet mellem Hamas og Den Europæiske Union« (Norge er ikke medlem af EU).
Officielle palæstinensiske dokumenter viste, at kommunikationen mellem NOREF og Hamas fortsatte gennem det følgende år.
Hamas-dokumenterne, som blev fundet under krigen i Gaza og frigivet af IDF, blev forelagt The Times of Israel af den pro-israelske overvågningsorganisation NGO Monitor.
Ifølge de lækkede dokumenter fortalte Naim nordmændene, at Hamas ønskede »åbne kommunikationskanaler med det internationale samfund«, og at der også er hemmelig kontakt med andre europæiske lande.
Terrorbevægelsens ønske passer som fod i hose med de officielle norske ambitioner om at være en vigtig international aktør. Naim er da også fuld af rosende ord om Norge:
Han hævdede også, at Hamas’ forhold til Norge »er et stort og historisk forhold, og at der er gensidig respekt mellem de to folk.«
Naim påpegede, at den eneste europæiske embedsmand, der havde mødt den daværende Hamas-premierminister Ismail Haniyeh, efter at Hamas vandt det palæstinensiske valg i 2006, var Norges viceminister for udenrigsanliggender, Raymond Johansen, som mødte Hamas-lederen i 2007.
Gaza er også repræsenteret i NOREF:
Ziad Abu Mustafa, en NOREF-rådgiver fra Gaza, foreslog at man skulle bruge »den negative virkelighed i de palæstinensiske områder til at lægge pres på for at ændre den europæiske holdning.«
Det hemmelige møde fandt sted, mens Hamas bombede Israel:
Mødet med NOREF fandt sted under den 11 dage lange konflikt i 2021 mellem Israel og Hamas samt Islamisk Jihad i Gaza. På det tidspunkt affyrede de to terrorgrupper over 4.000 raketter og mortergranater mod Israel.
NOREF benægter ikke, at mødet fandt sted, men svarer Times of Israel i generelle vendinger.
»NOREF er en uafhængig fond finansieret af det norske udenrigsministerium med mandat til at støtte konfliktløsning og legge til rette for uformelle dialoginitiativer«, hedder det.
»Dialogarbejde indebærer kontakt med forskellige aktører i konflikten, og sådan kontakt betyder ikke, at man støtter nogen af aktørerne eller deres standpunkter«, fortsatte NOREF. »Da dialogarbejde ofte er afhængigt af fortrolighed, kommenterer NOREF ikke konkrete påståede møder, dokumenter eller kontakter.«
Israel opfatter derimod Norge som en de facto-allieret med palæstinenserne.
Ifølge andre palæstinensiske dokumenter var der planlagt et nyt NOREF-besøg i Gaza i 2022, skriver Times of Israel.
Marte Heian-Engdal er gift med hofchef ved Det Kongelige Slot i Oslo, Olav Heian-Engdal. Ifølge en afsløring i Dagbladet i 2023 var det ham, der modtog korrespondancen fra Udenrigsministeriet, hvor Kongehuset blev bedt om ikke at kondolere Israel efter Hamas’ terrorangreb mod Israel den 7. oktober 2023. Begge blev på det tidspunkt rekrutteret sammen til at arbejde for Palæstina-komitéen i Libanon.
Jonas Gahr Støre havde i 2007 hemmelig kontakt med Hamas, hvilket blev afsløret af journalisten Pål T. Jørgensen i TV 2 i 2011.
https://www.document.no/2023/11/12/har-palestina-lobbyen-tatt-over-kongehuset-ogsa/embed/#?secret=6MhRnH0Aac#?secret=CqrMkPi29h

