

Den israelske ambassade har gennem chargé d’affaires, Eytan Halon, skrevet et brev til rektor, Tor Grande, ved NTNU (Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet) hvori de anmoder universitetet i Trondheim om, at “forhindre studerende i at blive negativt påvirket af ansatte, der har vist, og giver klar og højlydt, støtte til terrorisme.” I lyset af NTNU-professor, Bassam Hussein, der har beskrevet terroren den 7. oktober i Israel, som det “smukkeste, der er sket i vores århundrede”.
Professor Bassam Husseins udtalelse om, at terror kan være smukt, fandt sted på Litteraturhuset i Trondheim den 21. april og blev arrangeret af Socialistisk Forum. Document var det første medie, der afdækkede udtalelserne, som siden har tiltrukket sig stor opmærksomhed, og som i sidste ende, har fået anden mediedækning både hjemme og i udlandet.
– Og så kommer vi til den 7. oktober. [Det] smukkeste, der er sket i vores århundrede, sagde Hussein, der oprindeligt er fra Gaza.
Han mener, at den 7. oktober viste, at “israelsk overlegenhed” blot er en myte, og at Hamas’ terror massakrer var “en nål i numsen” på den israelske “drage”.
– Den 7. oktober har vist, at uanset hvor stærk man er, har man sårbarheder. Og en intelligent, klog, palæstinensisk militærleder, med 400 af dem, kan faktisk skade én frygteligt, sagde Hussein, der blev præsenteret som professor på mødet, som også havde Pål Steigan (norsk tidligere politiker fra Arbeidernes Kommunistparti (marxist-leninistene)) på gæstelisten, og som blev støttet af stiftelsen Fritt Ord.
Både Jerusalem Post og All Israel News, har skrevet om NTNU-professoren og hans udtalelser om, at terror mod israelere er smukt. Nu reagerer den israelske ambassade i Norge også. Chargé d’affaires, Eytan Halon, har sendt et brev til rektoren ved NTNU, der indledes med “Kære NTNU-rektor, professor Tor Grande”, og at han for nylig blev gjort opmærksom på udtalelser fra NTNU-medarbejderen, professor Bassam Hussein. Brevet er gengivet af podcaster, Henrik Beckheim, i sin helhed på Facebook. Og i hans oversættelse står der:
“Da han talte om den forfærdelige massakre udført af Hamas den 7. oktober 2023, beskrev professor Hussein angrebet som “det smukkeste, der er sket i vores århundrede”. Disse udtalelser repræsenterer en uacceptabel glorificering af terror og en fejring af det værste angreb på jøder siden afslutningen af Holocaust.
Jeg er sikker på, at du deler min opfattelse af, at NTNU har et ansvar for at forhindre, at studerende bliver negativt påvirket af personale, der har vist, og tydeligt og højlydt, støtter terrorisme.
Desuden er jeg dybt bekymret over NTNU’s studerende med jødisk tro. Den hurtige stigning i antisemitisme på verdensplan i de senere år, har vist den direkte forbindelse mellem glorificering af terror og voldshandlinger mod jøder.
Derfor bør det være af højeste prioritet at garantere sikkerheden for NTNU’s jødiske studerende. At sikre deres sikkerhed betyder naturligvis at skabe et sikkert rum for uddannelse, og et rum, der anser åben støtte til massakren på uskyldige jøder for strengt uacceptabelt.”
Som rektor for Norges største universitet, og som leder af Universiteterne i Norge og Nordisk Universitetsforening, opfordrer jeg jer til at handle for at beskytte jeres studerende mod spredning af støtte til terror og dens glorificering fra ledende medarbejdere.
Når retorik hurtigt kan føre til handling, mener jeg, at universitetsledelsen også skal udvise nultolerance og straks træffe disciplinære foranstaltninger, når det kommer til støtte til og glorificering af terror.
NTNUs banebrydende akademiske og forskningsmæssige resultater anerkendes globalt, herunder i Israel. Universiteterne bedømmes også ud fra deres evne til at beskytte og sikre deres studerendes sikkerhed, især i tider med stigende spændinger.
Derfor må vi ikke se den nævnte sag inden for rammerne af en legitim campus debat om den israelsk-palæstinensiske konflikt, men snarere som et behov for at beskytte studerende mod at blive truet på campus og mod øget støtte til terror og vold på universitetet.
Jeg ser frem til jeres samarbejde og handling i denne sag.”
Beckheim tilføjede: “Hvad er jeres svar på dette, rektor Tor Grande? “Du er velkommen til at svare i min podcast”.
Sent tirsdag aften havde Beckheim ikke lagt antydning af et svar fra rektor Grande op, men mange havde kommenteret på Beckheims deling af brevet. De fleste af dem var positive, men kommentaren fra Kari Jaquesson (norsk aerobicinstruktør, debattør, tv-personlighed og forfatter) skilte sig ud fra mængden, med et meget kritisk syn på “sagen” om Israel.
Socialistisk Forum i Trondheim har lagt en video fra mødet med de kontroversielle udtalelser op på YouTube, og med overskriften “Pål Steigan og Bassam Hussein holder foredrag om krigen mod Iran og dens betydning for Europa og Palæstina.” Steigan taler først, derefter Hussein. Sidstnævnte introduceres som professor, og arrangøren oplyser, at arrangementet på Litteraturhuset blev støttet af stiftelsen Fritt Ord.
NTNU-professor om 7. oktober-pogromen: – Vakreste som har skjedd
Kjøp «Dumhetens anatomi» av Olavus Norvegicus! Kjøp e-boken her.