Trump-administrationen fremlagde torsdag en national sikkerhedsstrategi, der viser, at administrationen er bekymret for, at Europa er på vej mod et civilisatorisk sammenbrud. Pilen peger nedad for Europa, og det vil blive endnu sværere at rette skuden op, når myndighederne indfører overvågning og censur. “Hvis de nuværende tendenser fortsætter, vil kontinentet være uigenkendeligt om 20 år eller mindre.”

Trump-administrationens bekymringer om “civilisationens udslettelse” i Europa er baseret på faktorer som indvandring, faldende fødselsrater og det, som forfatterne af strategien kalder “tab af national identitet og selvtillid”.

De hævder også, at der er censur af ytringsfriheden og undertrykkelse af politisk opposition i Europa. EU beskyldes for at underminere politisk frihed og suverænitet.

Strategien fokuserer stærkt på migration, og foranstaltninger til at forhindre masseindvandring til USA har høj prioritet. (NTB)

Faktisk søger europæere nu asyl i USA, og tendensen er stigende.

USA stiller visse krav til Europa, hvis det ønsker at være en allieret:

Beskyttelse af grundlæggende rettigheder og friheder – Det amerikanske regerings formål er at sikre de amerikanske borgeres gudgivne naturlige rettigheder. For at opnå dette har ministerier og agenturer under den amerikanske regering fået tildelt betydelige beføjelser. Disse beføjelser må aldrig misbruges, hverken under påskud af “deradikalisering”, “beskyttelse af demokratiet” eller andre påskud. Når og hvor disse beføjelser misbruges, skal misbrugerne stilles til ansvar. Især ytringsfrihed, religions- og samvittighedsfrihed og retten til at vælge og styre vores fælles regering er grundlæggende rettigheder, der aldrig må krænkes.

Når det gælder lande, der deler eller siger, at de deler disse principper, vil USA kraftigt slå til lyd for, at de bevares i bogstav og ånd. Vi vil modsætte os elitestyrede, antidemokratiske begrænsninger af de grundlæggende frihedsrettigheder i Europa, den engelsktalende verden og resten af den demokratiske verden, især blandt vores allierede.

Her udsteder USA en udfordring til Europa: Det vil overvåge, hvordan europæerne håndhæver deres gudgivne friheder. Hvis de krænkes, vil USA ikke sidde med hænderne i skødet.

USA tegner et dystert billede af Europa, og EU bliver stillet til regnskab.

Det europæiske kontinent har mistet sin andel af det globale BNP – fra 25 procent i 1990 til 14 procent i dag – delvis på grund af nationale og transnationale regler, der underminerer kreativitet og arbejdsomhed.

Men denne økonomiske tilbagegang overskygges af den reelle og mere alvorlige udsigt til civilisationens udslettelse. Blandt de større problemer, Europa står over for, er aktiviteter fra Den Europæiske Union og andre transnationale organer, der underminerer politisk frihed og suverænitet, migrationspolitikker, der ændrer kontinentet og skaber stridigheder, censur af ytringsfriheden og undertrykkelse af politisk opposition, kraftige fald i fødselsraterne og tab af national identitet og selvtillid.

Hvis de nuværende tendenser fortsætter, vil kontinentet være uigenkendeligt om 20 år eller mindre. Det er derfor langt fra sikkert, at visse europæiske lande vil have økonomier og militære styrker, der er stærke nok til at forblive pålidelige allierede. Mange af disse nationer fordobler i øjeblikket deres nuværende kurs. Vi ønsker, at Europa forbliver europæisk, genvinder sin selvtillid som civilisation og opgiver sin fejlslagne fokus på regulerende foranstaltninger.

Hvordan vil de socialdemokratiske regeringer i Nordeuropa reagere på denne kritik? De klamrer sig fortsat til en velfærdsstat, der er ved at forsvinde.

Denne manglende selvtillid er mest tydelig i Europas forhold til Rusland. De europæiske allierede har en betydelig fordel i forhold til Rusland på næsten alle områder undtagen atomvåben. Som følge af Ruslands krig i Ukraine er Europas forhold til Rusland nu alvorligt svækket, og mange europæere betragter Rusland som en eksistentiel trussel.

Forvaltningen af Europas forhold til Rusland vil kræve et betydeligt diplomatisk engagement fra USA’s side, både for at genoprette den strategiske stabilitet på det eurasiske kontinent og for at mindske risikoen for konflikt mellem Rusland og de europæiske stater. Det er i USA’s vitale interesse at forhandle en hurtig afslutning på fjendtlighederne i Ukraine for at stabilisere de europæiske økonomier, forhindre utilsigtet eskalering eller udvidelse af krigen, genoprette den strategiske stabilitet med Rusland samt at muliggøre genopbygningen af Ukraine efter konflikten for at sikre landets overlevelse som en levedygtig stat.

https://www.whitehouse.gov/wp-content/uploads/2025/12/2025-National-Security-Strategy.pdf