

Mens britiske borgere rasede i gaderne mod et retssystem, der straffer regeringskritikere hårdere end voldelige kriminelle, brugte Labour-regeringen tech-giganter som en censur maskine.
Nye afsløringer fra kongresmedlem Jim Jordan viser, hvordan Labour-regeringen ledet af Keir Starmer, forsøgte at dæmpe kritikken af immigrations politikken og retssystemets dobbeltmoral.
En chokerende afsløring offentliggjort onsdag af det amerikanske kongresmedlem Jim Jordan (R-Ohio) afslører, at den britiske Labour-regering pressede tech-giganter som Facebook og Google til, at censurere kritiske stemmer online under optøjerne efter drabene i Southport. Afsløringerne stammer fra en dokumentar, han fik fat i som formand for Repræsentanternes Hus’ retsudvalg.
Drabene rystede hele den vestlige verden, hvor man så Axel Rudakubanas onde ansigt der brutalt stak adskillige små piger ihjel og sårede mange flere ved et arrangement for børn, hvor de dansede til Taylor Swift-musik.
I kølvandet af urolighederne var der store optøjer i Storbritannien, og adskillige briter fik betydelige fængselsstraffe for ord og udtryk, der blev anset for at være “hadefulde”. Samtidig løslod Labour-regeringen voldelige og kriminelle immigrant ud på gaden for at åbne op for fængsels pladser.
I stedet for at tage befolkningens bekymringer alvorligt, valgte Starmer-regeringen at bringe sine kritikere til tavshed, afslører Jordan i en eksplosiv Twitter-tråd.
THE UK CENSORSHIP FILES, PART 2
UK GOVERNMENT TRIED TO CENSOR CRITICISM OF ITSELF AND DEBATE ABOUT IMMIGRATION DURING LARGE-SCALE RIOTS IN AUGUST 2024.
Thread:
— Rep. Jim Jordan (@Jim_Jordan) July 30, 2025
Dokumenter frigivet af Jordan, der er formand for det republikanske retsudvalg i Repræsentanternes Hus, viser tydeligt, hvordan britiske myndigheder bad tech-virksomheder om at overvåge og slå ned på, hvad de kaldte “fortællinger” om en dobbeltmoral for retfærdighed. E-mailene krævede også svar på, hvilke konkrete skridt platformene havde taget for at stoppe kritikken.
“Det britiske folk var med rette bekymrede over et retssystem, der behandler regeringskritikere hårdere end voldelige kriminelle,” siger Jordan og peger på, hvordan konservative politikere i Storbritannien længe har advaret om udviklingen.
Afsløringerne stopper dog ikke ved kritik af retsvæsenet. Labour-regeringen målrettede også diskussioner om immigrations- og asylpolitik. Da en britisk statsborger anmodede om adgang via loven om informationsfrihed, at finde ud af, hvor regeringen placerede asylansøgere på skatteydernes regning, blev hans anmodning afvist. Da han efterfølgende udtrykte sin frustration online, underrettede myndighederne tech-virksomhederne og bad dem om at fjerne opslaget som “indhold der giver grund til foruroligelse“.
I et andet tilfælde bad regeringen platforme om at censurere opslag fra en populær konto, der hævdede, at dele af England ikke længere var som før på grund af masseindvandring. Igen blev Big Tech bedt om at slå ned på dette “problematiske indhold”.
Starmer-regeringens angreb på ytringsfriheden havde også internationale dimensioner. Londons politichef truede med at udlevere amerikanere, der kritiserede britisk immigrationspolitik online – uanset hvor i verden kritikken blev offentliggjort.
“Kritisér Keir Starmer eller britisk politik, og du risikerer en fængselsstraf, mens voldelige kriminelle slipper væk,” advarer Jordan.
Dette er den anden del af det, Jordan kalder “De britiske censur-filer”, og den afslører en skræmmende virkelighed, hvor Labour-regeringen misbruger Big Tech til at skjule sin egen fiasko, og undertrykke folks legitime bekymringer. Mens britiske skatteydere betaler regningen for det stadigt stigende antal asyl-hoteller og et voksende statsbureaukrati, bliver de samme mennesker kneblet, når de protesterer.