En matematiker og medarbejder hos firmaet Anthropic hævder at have brugt virksomhedens chatbot baseret på kunstig intelligens (AI) til at bevise den berømte Riemann-hypotesen fra 1859. Dette rapporterer BBC.
Levent Alpöge sagde fredag, dagen efter at Anthropic havde haft sin store børsnotering i USA, at han i løbet af cirka seks uger brugte deres Claude-chatbot til at udarbejde et detaljeret bevis for det matematiske problem.
Hvis beviset viser sig at være korrekt, vil det være blandt de mest betydningsfulde i matematikkens historie. Alpöge beskrev det som »en begyndelse på noget langt større inden for videnskaben«.
Den ubekræftede påstand kommer samtidig med, at andre AI-virksomheder, såsom OpenAI, i de seneste måneder har offentliggjort en række løsninger på store problemer inden for højere matematik.
Hvad angår beviset for Riemann-hypotesen, der blev præsenteret fredag, blev det fundet ved hjælp af en ikke-offentlig version af Anthropics chatbot Claude.
Det er et 167 år gammelt matematisk problem, der omhandler primtal, og som af mange betragtes som det absolut mest berømte problem inden for matematikken, i høj grad på grund af dets kompleksitet.
Hypotesen, opkaldt efter den tyske matematiker Bernhard Riemann, går ud på, at primtal har en bestemt rækkefølge langs tallinjen.
Primtal er grundlaget for højere matematik, og gennembrud i forbindelse med dem får derfor stor betydning.
Alpöge sagde, at han søndag sendte en besked til Anthropics administrerende direktør Dario Amodei, hvor han spurgte ham direkte om, hvordan han kunne offentliggøre opdagelsen.
»Tidspunktet er forfærdeligt«, sagde Alpöge med henvisning til Anthropics børsnotering i denne uge. »Havde jeg kunnet, ville jeg have afsluttet alt dette meget tidligere«.
»Jeg er helt klart alene ansvarlig for følelsen af, at jeg simpelthen ikke kunne leve, hvis jeg ventede endnu længere. Der er et åbenlyst kynisk synspunkt knyttet til tidspunktet, men det er forkert«, tilføjede han.
Det fulde tekstbevis, som Alpöge fremlagde i Lean – et computersprog, der bruges til at bekræfte matematiske beviser – er over 250.000 sider langt.
Terrance Tao, en fremtrædende matematiker, sagde fredag, at verifikationen af beviset stadig ligger et stykke væk.
»Jeg går ud fra, at behandlingsprocessen vil tage lidt tid, selvom vi i dette tilfælde i det mindste har en menneskelig forfatter at kommunikere med for at hjælpe med denne opgave«, sagde Tao.
Ingen sådan person var involveret i de store matematiske beviser, der blev udført tidligere på året ved hjælp af kunstig intelligens.
OpenAI hævdede i september, at medarbejdere, der brugte en ikke-offentlig version af virksomhedens AI-værktøj, var i stand til at løse en del af et notorisk svært problem på blot 88 timer. Problemet var en del af Navier-Stokes-ligningerne, som handler om, hvordan væsker bevæger sig.
Mere end 10.000 AI-agenter, eller computerprogrammerede robotter, der opererer til en vis grad autonomt, blev sat på opgaven som en træningsøvelse for AI.
Det bevis, som OpenAI offentliggjorde vedrørende Navier-Stokes-ligningerne, er endnu ikke bekræftet som korrekt, og det udløste kritik i akademiske kredse og organisationer inden for højere matematik vedrørende brugen af AI til at løse matematiske problemer.
Anthropic har også hævdet at have gjort andre fremskridt og fundet løsninger inden for matematik og fysik.
En gruppe matematikere udtalte, at AI-virksomheder, der praler med store løsninger for at vise, hvor sofistikerede deres kommercielle produkter er blevet, er »skadelige for matematikvidenskaben«.
»Vi er vidne til en generel trussel mod det intellektuelle arbejde, med en uoverensstemmelse mellem resultatet af brugen af AI og dens oprindelige formål«, sagde forskerne i et fællesbrev.
En måned senere offentliggjorde OpenAI det, de hævdede var løsninger, beviser eller store fremskridt på yderligere 372 uafklarede problemer inden for højere matematik.
BBC fremhæver, at det vil tage måneder eller år, før disse påstande bliver vurderet af eksperter for at bevise deres gyldighed.
Kristian Seip, professor i matematik ved NTNU i Norge, påpeger derimod over for NRK, at dette betyder, at det måske største problem inden for matematikken er løst. For blot et par måneder siden anså mange det som helt uopnåeligt, hævder Seip.
For et år siden troede Seip ikke, at han nogensinde ville opleve beviset for Riemann-hypotesen. Men efter at matematikere ved hjælp af kunstig intelligens tidligere på året har formået at løse flere store matematiske gåder, indså han, at det kunne være muligt.
Dette kommer i kølvandet på en bølge af påstande om, at AI har løst mange uløste matematiske problemer, som har været uoverkommelige for menneskelige matematikere i flere generationer.
Den danske matematiker Frederik Ravn Klausen, der arbejder ved University of Cambridge, kastede faktisk op, og flere overvejer at søge psykologhjælp for at finde sig til rette i den nye virkelighed inden for matematikken, hvor kunstig intelligens nu overgår mennesker.
»Nu oversvømmer disse modeller os menneskelige matematikere med matematiske løsninger i et tempo, der er hurtigere, end vi når at fordøje og forstå«, udtaler Svante Linusson, professor i matematik ved Kungliga Tekniska högskolan (KTH) i Stockholm.
Han mener, at AI-modellerne i begyndelsen af 2026 kunne løse lidt enklere, tidligere uløste problemer. Da foråret kom, kunne de producere forskning på niveau med en ph.d.-afhandling. Og ved begyndelsen af sommeren kunne de løse matematiske problemer, som mennesker har arbejdet med i 80 til 100 år.
I oktober 2026 kom nyheden, der rystede matematikere over hele verden: 372 matematiske problemer skulle være løst af OpenAI.
Professor Linusson siger til SVT, at udviklingen »er fuldstændig og globalt revolutionerende«. Han mener, at matematikernes rolle vil ændre sig betydeligt fremover på grund af kunstig intelligens.
Han tror dog ikke, at efterspørgslen efter matematikere vil aftage fremover. Tværtimod.
»Jeg er fuldstændig overbevist om, at der vil være et stort behov for matematikere, men vores arbejdsmetoder og arbejdsopgaver vil ændre sig en hel del fremover«.
Der kan dog opstå andre problemer i forbindelse med denne udvikling. Ifølge Svante Linusson bliver det svært at bedømme ph.d.-afhandlinger, da maskiner nu selv kan frembringe fantastiske løsninger.
»Hvordan skal vi vurdere, om nogen er værdig til en ph.d. i matematik? Hvordan skal vi vurdere, hvem der skal ansættes på Harvard? Vi må tænke nyt om, hvordan alt dette skal gøres«.
Timothy Gowers, en prisbelønnet professor i matematik ved Collège de France og Universitetet i Cambridge, udtaler til Sky News, at han er »chokeret« over tempoet i udviklingen inden for kunstig intelligens.
»Vi befinder os i en meget mærkelig situation, hvor vi blot kan se tsunamien – vi står stadig på stranden, vi kan se tsunamien, men den har ikke helt nået os endnu«.
Kunstig intelligens-modellernes evner inden for matematik er blevet kraftigt forbedret i løbet af blot nogle få måneder.
»I løbet af dette år er de gået fra at være middelmådige ph.d.-studerende til meget dygtige ph.d.-studerende, til niveauet for erfarne matematikere, til niveauet for topmatematikere«, tilføjede professor Gowers.
