For ikke at efterlade nogen tvivl om, hvad Norge står for, har Nobelkomitéen tildelt Fredsprisen til en antisemit. Navi Pillay spillede en afgørende rolle i at stemple zionismen som racisme. Hun er nu dommer ved Den Internationale Straffedomstol, som Trump har erklæret krig mod, fordi den – ligesom alle supranationale domstole – forsøger at udvide sit kompetenceområde.
Hverken Israel eller USA har ratificeret domstolen. Alligevel har den udstedt en arrestordre på Benjamin Netanyahu som krigsforbryder.
Hvis man tror, man kan stemple Israels statsminister som krigsforbryder for at have forsvaret sit land og sit folk efter det værste angreb siden Holocaust, tager man fejl.
Historien har allerede afsagt dom over FN og Norge. FN ser ud til at gå samme vej som Folkeforbundet før Anden Verdenskrig.
Norge har spillet en afgørende rolle i stigmatiseringen af Israel. Espen Barth Eide er allerede erklæret uønsket i Israel.
Omverdenen må spørge: Hvem tror nordmændene, at de er?
Navi Pillay er berygtet for sin rolle ved Durban-konferencen – ikke den første, men den anden i 2009.
Navi Pillay var ikke en central skikkelse på verdenskonferencen mod racisme i Durban i 2001. Hun var dengang dommer og fra 1999 præsident ved Den Internationale Straffedomstol for Rwanda. Hendes rolle lå i opfølgningen: som FN’s højkommissær for menneskerettigheder var hun generalsekretær for Durban-opfølgningskonferencen (ofte kaldet Durban II), som blev afholdt i Genève fra den 20. til den 24. april 2009.
Mødet i 2001 havde efterladt en vedvarende kontrovers. USA og Israel forlod regeringskonferencen på grund af formuleringer, som de mente specifikt pegede på Israel og genoplivede temaer om, at »zionisme er racisme«. Et parallelt NGO-forum blev bredt fordømt for antisemitiske hændelser. Det officielle resultat, Durban-erklæringen og handlingsprogrammet (DDPA), blev vedtaget af de fleste stater og udgjorde den tekst, som opfølgningskonferencen i 2009 skulle vurdere.
Pillay betragtede denne gennemgang som en del af sit mandat. Hun udtalte senere, at hun ved tiltrædelsen var blevet advaret om at holde sig væk fra sagen, og at borgmesteren i Durban havde bedt hende »om at redde Durbans omdømme«. Hun hævdede, at hovedresultatet fra konferencen i 2001 fortsat var den første globale strategi mod racisme, at antisemitisk adfærd fra enkelte NGO’er i tilskuerrækkerne uretfærdigt havde sværget hele processen, og at staterne burde forblive engagerede i stedet for at boykotte.
Ti lande holdt sig væk, heriblandt USA, Israel, Canada, Australien, New Zealand og flere EU-medlemmer. Den iranske præsident Mahmoud Ahmadinejads åbningstale førte til yderligere udmarcheringer. Pillay kaldte boykotkampagnen en »omfattende og meget velorganiseret desinformationskampagne«, sagde, at beskrivelser af DDPA som antisemitisk var overdrevne eller baseret på manglende kendskab til teksten, og påpegede, at slutdokumentet fra 2009 fastslår, at Holocaust aldrig må glemmes, og fordømmer antisemitisme på linje med islamofobi og andre former for racisme. Hun kaldte det »bisart«, at nogle stater havde tilsluttet sig udkastet og derefter forlod salen, og betragtede konferencen som en succes, fordi slutdokumentet blev vedtaget ved konsensus.
Som særlige udsending til Vestbredden og Gaza påtog Pillay sig rollen som anklager og dommer. Hun besidder den venstreorienterede selvretfærdighed, der er overbevist om sin egen ret og godhed. FN har skabt sig en lang tradition for sådanne.
Men verden har vendt. Der blæser helt andre vinde, men det er man ikke klar over i Nobelkomitéen.
Her tror man stadig, at der er point at hente ved at hoppe med på den nye bølge af socialisme og islamofascisme. Den er ikke »regelbaseret«. I så fald er den lige så regelbaseret som Nürnberg-lovene.
Fredsprisen kommer til at koste Norge dyrt i tabt prestige. Mange vil nu se det officielle Norge for det, det er: Et stinkende rig socialdemokrati, der føler sig moralsk overlegen selv over for jøderne på deres eget territorium.
Der ligger en særlig skadefryd i at stikke kniven i jøderne, der forsvarer deres eget land og folk.
Israel omtaler Navi Pillays Nobels fredspris som »en grotesk politisering af en pris for at legitimere anti-israelsk had og fordomme«.
I en udtalelse siger Udenrigsministeriet, at hun ville have været en af favoritterne, hvis der fandtes en pris »for løgne, had og blodanklager«.
»Hendes rolle i den nådesløse, politisk motiverede dæmonisering af Israel og fremme af folkemordsløgnen taler for sig selv«, siger Udenrigsministeriet.Pillay var formand for den FN-kommission, der beskyldte Israel for folkemord.
»Nu hvor Nobelkomitéen har belønnet det 21. århundredes største løgn, klapper Joseph Goebbels sikkert fra helvede«, siger Udenrigsministeriet.
