Hans Rustad 
EU anerkender selv, at man står over for en energikrise, og opfordrer medlemslandene til at begrænse forbruget. Selvom EU giver konflikten med Iran skylden, har unionen også truffet adskillige foranstaltninger, der bidrager til krisen – såsom planen om at udfase al russisk gas inden 2027. Norge dækker allerede 30 procent af EU’s behov, men kan ikke fuldt ud kompensere for bortfaldet af russiske leverancer.
For at gøre ondt værre tales der om, at EU agter at forlænge moratoriet for efterforskning og udvinding af olie og gas i de nordlige områder – et skridt, den norske regering betragter med vantro.
EU afviste at bistå USA med skibsfarts operationer i Hormuz-strædet, og mistede dermed goodwill i Washington. Trump-administrationen ser nu ingen grund til ikke at prioritere indenlandske behov, hvilket har fået USA til at skære ned på eksporten af diesel. Trump ønsker at vinde midtvejsvalget, og brændstof priserne er en afgørende faktor; USA er verdens største eksportør af diesel.
Ikke desto mindre har EU undladt at tage højde for dette i sin politik udformning.
USA tænker globalt. Landet er ved at færdiggøre en stor aftale om køb af kalium gødning fra Hviderusland, hvilket er langt billigere end canadisk kalium gødning. USA har allerede sikret sig transit rettigheder gennem Litauen og Polen.
Samtidig skrider planerne om at bygge en stor amerikansk militærbase i Polen, der skal huse 10.000 soldater, fremad. Dette giver Washington en betydelig strategisk fordel.
EU mangler en sådan strategi og nøjes i stedet med en række beslutninger, der trækker i hver sin retning. Selv energiminister Terje Aasland undrer sig over, hvad de egentlig har gang i.
I stedet prioriterer EU opførelsen af anlæg til transport af CO2 og lagring af denne, i reservoirer under havbunden – i stil med det, Norge gør med Northern Lights-projektet. Det første anlæg af denne type åbnede i Esbjerg den 18. september. Yara åbnede for nylig et lignende anlæg i Holland.
Disse anlæg kræver enorme summer. Der er kun få midler tilbage til udvikling af olie og gas – sektorer, der er udset til udfasning.
EU står over for en energikrise, der er drevet af krigen med Iran og dens indvirkning på olie- og gaspriserne. EU opfordrer sine medlemslande til at begrænse gasforbruget.
Det fremgår af et brev, som Reuters har set, og som EU’s energikommissær sendte til medlemslandene i fredags. EU er stærkt afhængig af importeret olie og gas; 80 procent af unionens behov dækkes gennem indkøb fra lande uden for EU.
Ifølge data fra Gas Infrastructure Europe, er EU’s gaslagre fyldt op til omkring 70 procent – hvilket er 12 procentpoint lavere end på samme tidspunkt sidste år.
Norge dækker cirka 30 procent af behovet for gas og 14 procent af behovet for olie i EU og Storbritannien.
I sidste uge kom det frem, at Europa-Kommissionen – ifølge kilder – agter at fastholde sit krav om et midlertidigt stop for olie- og gasudvinding i Arktis, hvilket er i direkte modstrid med Norges ønsker.
Tirsdag afviste energiminister Terje Aasland (Arbeiderpartiet) tanken om, at EU skulle diktere norsk olie- og gaspolitik.
“Det er Norge, der bestemmer over norske ressourcer, ikke EU. Norge har over 40 års erfaring med sikker olie- og gasproduktion i de nordlige områder, og det, vi producerer her, eksporteres til EU og Storbritannien,” sagde Aasland.
“Det er ren vanvid at stoppe efterforskningen efter olie og gas i Barentshavet.” Det norske direktorat for offshore-virksomhed (Oljedirektoratet) har påpeget, at Barentshavet rummer de største uopdagede ressourcer, skrev stortingsmedlem Kristoffer Sivertsen fra Fremskrittspartiet (FrP) til nyhedsbureauet NTB.
