To historiske kirker blev i slutningen af august med få dages mellemrum alvorligt beskadiget eller fuldstændig ødelagt af brand.
Sent onsdag aften brød der brand ud i en 133 år gammel bygning, der tilhører LaGrave Avenue Christian Reformed Church i centrum af Grand Rapids, Michigan. Bygningen, der blev opført omkring 1894 som All Souls Universalist Church og senere brugt af Syvendedagsadventisterne, blev totalt ødelagt.
Der er ingen mistanke om kriminel handling
Brandvæsenet rykkede ud til kraftig røg- og flammedannelse i kælderen. Dele af gulv og loft styrtede sammen, og tre brandmænd blev såret af faldende mursten, men er tilbage i tjeneste. Hovedkirken ved siden af blev ikke ramt.
Årsagen undersøges. De lokale myndigheder har indtil videre ikke konkluderet, at der er tale om brandstiftelse, og de foreløbige oplysninger tyder ikke på, at der er mistanke om en kriminel handling.
BREAKING: 133-year-old LaGrave Avenue Christian Reformed Church in Grand Rapids, Michigan just burned down
Cause of the fire is still under investigation pic.twitter.com/SOtiYIZepZ
— Libs of TikTok (@libsoftiktok) August 27, 2026
Nogle dage tidligere brændte Ebenezer Baptist Church i Pennington i Choctaw County, Alabama, ned til grunden. Menigheden blev grundlagt i 1850 og har tjent lokalsamfundet i over 175 år.
Branden brød ud sent på aftenen. Kirken er erklæret totalt ødelagt. Efterforskningen er i gang, og årsagen er foreløbig ukendt.
A heartbreaking loss for a community with more than 175 years of history.
The historic Ebenezer Baptist Church in Pennington, Alabama, was completely destroyed in a late-night fire. The congregation was established in 1850 and had served generations of families in Choctaw… pic.twitter.com/FxXMV55yoK
— Breaking Battlegrounds (@Breaking_Battle) August 28, 2026
De to brande kommer oven i, at en række historiske kirkebygninger i USA, Canada og Europa i de seneste år er blevet beskadiget eller ødelagt af brand. Nogle tilfælde er bekræftet som påsatte, mens mange stadig efterforskes eller er klassificeret som ulykker.
