Tysklands forsvarsminister Boris Pistorius går sammen med delstatsministeren i Baden-Württemberg, Cem Özdemir, ind for at indlede en proces, der skal munde ud i et forbud mod AfD. De fremsætter dette forslag lige før delstatsvalget i Sachsen-Anhalt, hvor AfD ser ud til at få 40 procent.
Pistorius og Özdemir vil forsvare demokratiet ved at fratage 40 procent af vælgerne deres indflydelse. De bliver udelukket. I demokratiets navn. Spørgsmålet er, hvilken slags demokrati dette bliver.
Det er i en artikel i Frankfurter Allgemeine, at de to lancerer tanken om et forbud. De vil begrænse det til højrefløjen i AfD, men de siger samtidig, at de vil have et forbud i fem delstater i øst. De vil altså fratage partiet dets kerneområder.
Selv er SPD kun en skygge af sig selv.
De to anfører, at AfD ikke blot går ind for remigration, men også hylder et Tyskland bygget på blodsbånd.
AfD-partiafdelingerne i Sachsen-Anhalt, Sachsen, Thüringen og Brandenburg blev domineret af etnonationalistiske skikkelser, der betragtede »ægte tyskere« som mennesker med »det rette blod, den rette herkomst og de rette overbevisninger«, sagde Pistorius og Özdemir i en fælles artikel i Frankfurter Allgemeine Zeitung. »De ønsker ikke et bedre demokrati; de ønsker at gøre en ende på demokratiet«, tilføjede de, samtidig med at de opfordrede til »øjeblikkelig iværksættelse« af retslige tiltag med henblik på at vurdere et forbud mod AfD i de fire delstater.
Det tyske etablissement står for multikulturalisme og åbne grænser. AfD vil vende tilbage til tysk kultur og tyske værdier. Det er uforenelige størrelser, men etablissementet nægter at anerkende, at der er tale om legitime forskelle. I stedet vil de have et forbud.
Alene forslaget om et forbud øger spændingen op til valget og kan tyde på, at SPD er desperat.
AfD ligger på 40 procent i Sachsen-Anhalt, hvor der er valg den 6. september, og på 28 procent på nationalt plan.
Alene tanken på at kriminalisere et så stort parti er svimlende.
Det etablerede system siger, at de gør det for at forsvare demokratiet, men de gør det med forbud og censur. Partier af denne størrelsesorden kan ikke forbydes uden enorme omkostninger.
Kansler Friedrich Merz (CDU) sagde sidste år, at et forbud i for høj grad lugter af, at man ønsker at eliminere en konkurrent.
Det var efter, at efterretningstjenesten konkluderede, at AfD var højreekstremistisk.
AfD provokerer den tyske elites selvbillede voldsomt. De kan simpelthen ikke leve med, at tyskerne afviser dem og går over til AfD.
Et forbud vil få store ringvirkninger på grund af Tysklands rolle i Europa og ikke mindst i forholdet til USA.
https://www.ft.com/content/593c2cde-cf0d-4dcd-a170-9cb1dc9ed896?syn-25a6b1a6=1
