

Zohran Mamdani skræmte mange af de etablerede demokrater, folk som Chuck Schumer, Dan Goldman og Jeffrey Nadler. De var vant til, at Alexandria Ocasio Cortez, var den mest radikale fra New York. Pludselig er hun midterparti. De, der tager over, er militante socialister, og hvis de repræsenterer fremtiden, er Demokraterne ikke længere et liberalt parti.
En af dem, der tabte primærvalget i New York, var Repræsentant Dan Goldman. På valgdagen gik han ind i en café for at låne wc til sin datter. Som tak for venligheden købte han en kaffe. Baristaen var selve venligheden. Men det var ikke ejerne. Da de fandt ud af, hvem der havde besøgt baren, sendte de en besked ud, hvori de sagde, at de ikke ønskede nogen politikere eller nogen, der støttede Israel. Han var simpelthen ikke velkommen.
Dan Goldman er ikke selv nogen køn dreng. Han har gjort en pointe ud af at være så konfronterende mod Trump som muligt. Efter Butler sagde han, at Trump skulle “elimineres”, det var det ord, han brugte.
Men nu bliver han behandlet som jøde, i egenskab af at være jøde, og det er noget helt andet.
Det siger lidt om den slags socialisme, der er kommet til Amerika. Det er den rødgrønne variant, som vi også ser i blandt andet Storbritannien.