Ifølge en ny undersøgelse ønsker mindre end halvdelen af de unge voksne i Holland at få børn eller er usikre på, om de gør det. Det sker på et tidspunkt, hvor landets fødselsrate fortsætter med at falde, hvilket giver anledning til bekymring for en hurtigt aldrende befolkning, der kan belaste økonomien yderligere. Det skriver NL Times.

En undersøgelse foretaget af RTL Nieuwspanel viste, at 53 procent af folk i alderen 18 til 35 år enten ikke ønsker børn eller stadig er usikre. Resultaterne kommer på et tidspunkt, hvor den nationale fødselsrate er faldet fra et gennemsnit på 1,8 børn pr. kvinde i 2010 til 1,4 i 2024.

Respondenterne angav en række grunde til at vælge ikke at blive forældre, ofte en kombination af personlige præferencer og praktiske og samfundsmæssige bekymringer. Nogle sagde, at de simpelthen ikke ville have børn, mens andre pegede på et ønske om at bevare deres nuværende livsstil og »personlige frihed«.

Økonomisk usikkerhed og boligmangel var også vigtige faktorer, ligesom bekymringer om global ustabilitet, klimaforandringer, sundhedsproblemer og fraværet af en fast partner.

Økonomen Jona van Loenen advarede om, at den faldende fødselsrate kunne få vidtrækkende konsekvenser. »Hvis faldet fortsætter i dette tempo, vil den hollandske befolkning være halveret inden for 75 år,« sagde han til RTL.

Han sagde, at tendensen vil forværre manglen på arbejdskraft, især inden for sundhedssektoren, byggeriet og den tekniske sektor, mens antallet af pensionister vokser hurtigere end arbejdsstyrken. Hvor der engang var syv arbejdere pr. pensionist, kan det forhold falde til 2 : 1, siger han.

Denne ubalance vil øge efterspørgslen efter pleje, samtidig med at antallet af arbejdstagere, der kan yde pleje, reduceres, hvilket skaber, hvad han kaldte en »dobbelt byrde på økonomien«.

Økonomen Jan-Pieter Peijs hævdede dog, at befolkningstilbagegangen kan medføre fordele. »Det er virkelig en velsignelse,« sagde han til RTL og påpegede, at den globale befolkning stadig forventes at vokse til 11 milliarder. Han sagde, at en befolkningsreduktion ville lette presset på boligmarkedet, infrastrukturen og miljøet. »Verdens befolkning vokser stadig mod 11 milliarder mennesker, mens jordens ressourcer allerede kæmper for at opretholde det nuværende antal.«

Van Loenen anerkender disse potentielle fordele, men advarer om, at hastigheden af nedgangen udgør en risiko. »Det er ikke så meget nedgangen i sig selv, men det tempo, den sker i,« sagde han. »Samfundet kan ikke følge med i dette tempo.«

Begge økonomer hævdede, at indvandring kunne hjælpe med at opveje virkningerne af befolkningstilbagegangen ved at afhjælpe manglen på arbejdskraft.

Annemarie Nieuwenhuizen på 30 år sagde, at hun engang troede, at hun ville få børn, men at hun for nylig valgte at bruge langtidsvirkende prævention. Selv om hun er i et lykkeligt forhold, konkluderede hun og hendes partner, at et barn ikke ville forbedre deres liv. “Vi spurgte os selv, om et barn ville gøre os endnu lykkeligere. For os er svaret nej.”

Hun nævnte også større bekymringer for fremtiden. “Hvordan vil mit barns livskvalitet være? Hvilken slags verden bringer du et nyt liv ind i?” sagde hun og henviste til klimakrisen og andre samfundsmæssige udfordringer.

Sandra Uljee på 29 år har også bevidst valgt ikke at få børn. Hun sagde til RTL, at de ofre, der er forbundet med forældreskab, er for store. »Du får mindre tid, penge, energi og søvn,« sagde hun. Uljee, som lider af langvarig covid, sagde, at hendes begrænsede energi ville gøre det umuligt at kombinere børneopdragelse med arbejde og hobbyer. »Jeg ville være en god mor, men ikke en lykkelig mor.«