

Forhenværende præsident Jair Bolsonaros daværende efterretningschef, er blevet arresteret i USA. Han blev sidste år idømt 16 års fængsel for at have medvirket til et kupforsøg, i samme sag, der sendte Bolsonaro til 27 års fængsel.
Kilder fortæller mediehuset Globo, at Alexandre Ramagem (53) blev arresteret af Immigration and Customs Enforcement (ICE) efter en trafikforseelse i Florida.
Da det viste sig, at hans pas var udløbet, blev han tilbageholdt i et af ICE’s centre for illegale immigranter.
Der er tvivl om den virkelige årsag til anholdelsen. Trafikforseelsen kan have været et påskud for, at anholde ham efter pres fra Brasilien, der anmodede om Ramagems udlevering omkring nytår. Bolsonaros allierede hævder dog, at anholdelsen ikke er relateret til Ramagems status som internationalt eftersøgt person.
Polícia Federal, det føderale politi i Brasilien, fortalte Globo, at de havde deres egne agenter på stedet i USA, som havde spioneret på Ramagem, siden han forsvandt fra sit hjemland sidste år. Ifølge Globo fandt de hans adresse, efter at have sporet den bil, han brugte til at hente sin kone fra lufthavnen i november 2025.
Ragamem er en tidligere føderal politiinspektør, der var blandt Bolsonaros mest betroede allierede. Han ledede sikkerheds- og efterretningstjenesten Abin fra 2019 indtil Bolsonaros valgnederlag i 2022, hvor han i stedet blev valgt som kongresmedlem for Det Liberale Parti.
Efter sin domfældelse blev han frataget sin plads.
Ramagem menes at være flygtet i bil over grænsen til Guyana i september sidste år, lige før han blev dømt in absentia af den brasilianske højesteret for sammensværgelse om at begå et kup, sammen med Bolsonaro og 27 andre i den tidligere præsidents inderkreds.
De brasilianske myndigheder anmodede om udlevering fra USA omkring nytår. Ifølge G1 havde Brasiliens stærke mand, dommer Alexandre de Moraes, der førte sagen mod de påståede kupmagere, også Ramagem placeret på Interpols eftersøgte liste samtidig.
Det brasilianske politis version er, at “den anholdte person er flygtet fra retsstaten, efter at være blevet dømt for at deltage i en bevæbnet, organiseret gruppe, forsøge et kup, og forsøge voldelig at afskaffe retsstaten.”
Men ifølge tidligere dommer, Ludmila Lins Grilo, er politiets historie om anholdelsen ikke sand. Hun skriver på X, at anholdelsen intet har at gøre med straffesagen i Brasilien og ikke vedrører ulovligt ophold i USA.
– Han opholder sig lovligt i USA. Virksomheden, jeg er medejer af, Immigrex, yder ham bistand. Venstrefløjen kan kun vende tilbage til deres sædvanlige aktiviteter, skriver hun.
Den tidligere e-chefs kone, Rebeca Ramagem, er statsadvokat i staten Roraima, hvor hendes mand angiveligt har krydset grænsen til Guyana. I et opslag på Instagram henviser hun til flere love, der formelt skal beskytte hende mod juridisk forfølgelse, men som ignoreres. Dette har resulteret i, at hun er blevet frataget alle sine aktiver uden sigtelse, tiltale eller domfældelse. Bankkonti er blevet indefrosset, og lønudbetalinger er blokeret.
Hun antager, at denne udenretslige proces blev udført af bankerne efter ordre fra De Moraes.
Hun hævder i en række videoopslag, at hun og hendes døtre er ofre for “en absurd politisk forfølgelse”, og at hun ikke bliver i USA, fordi hun ønsker det, men fordi det er den eneste måde for familien at være sammen på.
Alexandre Ramagem siges at have købt en bil i USA ved hjælp af sit diplomatiske pas, som blev annulleret lige før jul, efter en afgørelse fra en brasiliansk domstol. Politiet i Brasilien forsøgte derefter at få en arrestordre på ham i USA for denne forbrydelse, men anmodningen blev afvist af USA.
En dommer i Jacksonville, Florida, vil nu afgøre Ramagems skæbne.
TV Globo problematiserer, at Ramagem bor i et hus i USA, der ifølge ejendomsmægleren er 899.000 dollars værd.
En række allierede i Bolsonaros kreds, blev den 11. september fundet skyldige i at have konspireret for at holde Bolsonaro ved magten, på trods af at han tabte valget i 2022 til den nuværende præsident, venstreorienterede Luiz Inacio Lula da Silva.
Det føderale politi forsøger også at få Ramagem dømt for angiveligt at have deltaget i et “ulovligt spionnetværk” til fordel for Bolsonaro, da han var præsident.
Efterforskere mistænker ansatte i e-tjenesten Abin for at bruge israelsk spionsoftware kaldet FirstMile til at spionere på politikere fra alle partier, samt højesteretsdommere og journalister.
Les også: