

Efter første runde af kommunalvalget i Frankrig søndag den 15. marts, er sonderinger og allianceopbygning i gang mellem flere af partierne i optakten til anden, og afgørende, runde søndag den 22. marts. Resultatet af denne proces vil være afgørende for, hvem der vinder den politiske magt i flere af Frankrigs cirka 35.000 kommuner.
Målt i rene stemmetal på nationalt niveau, er det Rassemblement National (RN) og Les Républicains (LR), der klarer sig bedst, med Parti Socialiste (PS) og La France Insoumise (LFI) tæt efter, mens Makronisterne og De Grønne klarer sig relativt dårligt.
LFI, et venstreorienteret parti med så mange muslimske vælgere, at det kan siges at tilhøre det, der kaldes islamo-venstre (islamo-gauchisme) i Frankrig, har klaret sig bedre end forventet i første runde. Succesen frister både Socialistpartiet PS og De Grønne til, at indgå et samarbejde inden anden runde – på trods af, at den mere moderate venstrefløj, er gået hårdt ud mod Jean-Luc Mélenchons hold i valgkampen inden første runde.
I store byer som Toulouse, Lyon og Strasbourg, har dette samarbejde ikke været længe undervejs, rapporterer Le Figaro. Men i andre byer er socialisterne mere forvirrede, og i byer som Paris, Marseille, Rennes og Bordeaux vil der ikke være noget samarbejde med LFI.
Raphaël Glucksmann – leder af Place Publique (allieret med socialisterne) og en ledende figur på venstrefløjen i Frankrig – er også udtalt sig imod LFI’s tilgange, som efter hans mening viser dobbeltmoral:
Man kan ikke for to uger siden påstå, at Jean-Luc Mélenchon fremsætter antisemitiske udtalelser, og derefter danner såkaldte “pseudo-antifascistiske fronter” med ham og hans parti.
Spørgsmålet er, om dette mønster også vil være til stede ved præsidentvalget i 2027, hvor det – med svækkelsen af midten og polariseringen af det politiske landskab – ikke kan udelukkes, at den anden og afgørende runde, vil stå mellem en kandidat fra Rassemblement National og en fra La France Insoumise.
Den traditionelle venstrefløj sætter sin lid til Glucksmann som udfordrer til Jordan Bardella (medmindre Marine Le Pen mod formodning bliver frikendt), mens en mulig kandidat for den traditionelle højrefløj, er den republikanske leder og tidligere indenrigsminister Bruno Retailleau.
Det franske præsidentvalg næste år vil være et ekstremt vigtigt politisk barometer for Europa, især hvis kampen står mellem RN og LFI. I så fald vil to diametralt modsatte visioner om Frankrig støde sammen: patriotisk nationalstat, eller indvandringsliberal og islamvenlig multikulturalisme.