Nyt

Mens Storbritannien, Danmark og Sverige aldrig er kommet nogen vegne med at sende asylansøgere til tredjelande, har Trump fået Højesteret med på vognen. Torsdag underkendte Højesteret en lavere retsinstans, som ville blokere for, at otte udviste til Djibouti blev deporteret til Sydsudan. Retten henviste til konventionen mod tortur og andre rettigheder, som den mente burde suspendere deportationen. Men højesteret omstødte forbuddet.

Afgørelsen giver Trump-administrationen grønt lys til at fortsætte med udvisninger til tredjelande i henhold til sin bekendtgørelse, selv til destinationer, der ikke tidligere er afklaret i domstolsgodkendte udvisningsdokumenter.

Tidligere havde en distriktsdommer fundet, at regeringen havde overtrådt sit påbud fra april ved ikke at give seks af migranterne en “meningsfuld mulighed” for at fremlægge deres argumenter mod deres deportation. Højesteret ophævede påbuddet i juni, og torsdagens afklaring gør det klart, at den lavere rets opfølgende kendelse heller ikke kan opretholdes.

Dommer Sonia Sotomayor og dommer Ketanji Brown Jackson var stærkt uenige og beskyldte retten for at tillade deportationer, der kan føre til tortur eller død.

Forskellen mellem USA og Europa er, at USA aldrig har underkastet sig konventioner som Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der binder landene på hænder og fødder. Europa har præcis det regime, som aktivistiske dommere i USA ønsker at skabe, hvor de bliver konger på bjerget. De kan stoppe en regering, der ønsker at ændre sin indvandringspolitik, hvilket er sket i både Danmark og Storbritannien til stor frustration for vælgerne. De ser, at politikken er fuldstændig fastlåst.

Nu viser Trump, at det er muligt at ændre politikken. Biden lukkede 15 millioner illegale ind. Aktivistiske dommere troede, at de kunne stoppe deportationerne, men nu har højesteret fjernet de lavere domstoles ret til at stoppe præsidentens ordrer, og med den budgetpakke, der blev vedtaget torsdag, vil politiet have ressourcer til at sende dem ud. Der vil blive bygget flere lejre a la Everglades Alcatraz for at fremskynde transporterne.
<“Demokraterne begik en stor fejl: De gik fuldt ud til forsvar for de kriminelle. Dermed mistede de offentlighedens støtte.

Trump’s politik vil uden tvivl få konsekvenser for Europa: Hvis Trump kan gøre det, hvorfor kan vi så ikke? vil europæerne spørge.

De to mest venstreorienterede højesteretsdommere, Sotomayor og Jackson, kritiserede dommen i hårde vendinger og frygtede, at de deporterede kunne blive tortureret og mishandlet. Men indenrigsministeriet har ingen sympati for dem.

De otte personer omfatter voldsforbrydere, der er dømt for mord, røveri, væbnet overfald og seksualforbrydelser mod mindreårige. Blandt dem er Enrique Arias-Hierro, der er dømt for mord og væbnet røveri, Jose Manuel Rodriguez-Quinones, der er dømt for mordforsøg, og Kyaw Mya og Nyo Myint, der begge er dømt for alvorlige seksuelle overgreb mod mindreårige eller sårbare ofre.

DHS omtalte dem som “barbariske kriminelle illegale indvandrere”, som blev deporteret af ICE under Trumps udøvende myndighed.

https://www.foxnews.com/politics/trump-administration-scores-win-supreme-court-approves-deportations-third-countries