
Terrororganisationen Hamas har offentligt takket Frankrig og Spanien for deres støtte til en palæstinensisk stat, efter at den franske præsident Emmanuel Macron foreslog at anerkende Palæstina den 11. april.
Hamas’ talsmand Mahmud Mardawi sagde til AFP, at Frankrig som permanent medlem af FN’s Sikkerhedsråd kan fremme “retfærdige løsninger” for at afslutte “besættelsen” og realisere palæstinensernes mål om en stat med Jerusalem som hovedstad.
Norge, Irland og Spanien
Spanien blev også rost for premierminister Pedro Sánchez’ støtte til en palæstinensisk stat i oktober 2023. Hamas beskrev Sánchez’ holdning som “klar og modig”, mens Israel beskyldte ham for at støtte terrorisme.
Sammen med Spanien og Irland har også Norge anerkendt en palæstinensisk stat.
Heroisk palæstinenser
Hamas har sagsøgt Storbritannien ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for at give organisationen terroriststatus.
Den britiske organisation Campaign Against Antisemitism (CAA) har afsløret, at den advokat, der repræsenterer Hamas, har lagt beskeder ud på de sociale medier, hvor han bl.a. siger, at han håber, at “hver kugle fra den heroiske palæstinensiske modstandsbevægelse rammer sit mål”.
Propaganda forklædt som lov
CAA kalder Hamas’ anmodning for “500 siders propaganda forklædt som lov”. Ifølge organisationen indeholder dokumentet “skandaløse løgne”.