Råbene gjalder i Iran, og der er direkte kampe mellem demonstranter og regimets væbnede bødler.

Se godt på billederne i nedenstående link, for sådan ser en revolution ud. Revolutioner bryder ud, når folk sætter målet højere end deres personlige sikkerhed. Og det er, hvad vi nu oplever i mere end 100 iranske byer. Det er ikke sikkert, at frihedskæmperne vinder i denne omgang, og tusinder vil sandsynligvis dø for forbryderregimets kugler eller i mullahernes torturkamre. Men det faktum, at nogen var modige nok til at gå på gaden og konfrontere undertrykkerne, vil ikke blive glemt, men tjene som ansporing for nye oprørere. Før eller siden bliver Iran frit.

I dag har vi næppe fantasi til at forestille os konsekvenserne, den dag præstestyret bliver sat på porten. Pludselig er hele verdenssituationen ændret. Slyngelstaternes klub vil miste et magtfuldt medlem. Iran vil ophøre med at være verdens ledende sponsor af terror. Landet vil formentlig ophøre med at true sine naboer. Irans kvinder får lov til selv at bestemme, hvordan de vil gå klædt, og landets snylterklasse af imamer går en hård tid i møde.

En iransk revolution vil også få dybtgående konsekvenser i Vesten, hvor islams talrige forsvarere og bortforklarere vil få tæppet revet væk under sig. Venstrefløjen, der ikke har haft meget at sige om den iranske ondskab, men meget om Vestens, vil stå afklædt tilbage. Og jo mere, der kommer frem om præstestyrets ugerninger, des mere svækket vil de vestlige islam-apologeter blive.

Alt står på spil i disse dage, og kommer omvæltningen ikke nu, vil den komme senere.

Som Bob Dylan sang: ”Don’t speak too soon for the wheel’s still in spin.”