Kommentar

Blandt højdepunkterne under Ketanja Brown Jacksons senatshøring forud for hendes udnævnelse til dommer i USA’s højesteret var et spørgsmål fra senator Marsha Blackburn fra Tennessee: Kan du definere ordet kvinde? Kandidaten så forvirret ud og svarede, at hun ikke var biolog.
I dag skal man altså være biolog for at kunne svare på et så enkelt spørgsmål. I gamle dage lærte vi, at en kvinde defineres af at have to X-kromosomer, mens mænd har et X og et Y. Det ændrer sig ikke, uanset hvor meget dametøj mænd iklæder sig. Og skulle nogen være i tvivl, kan de bede mænd/kvinderne trække bukserne ned og se, hvad de har mellem benene. Hvad de så i øvrigt bruger genitalierne til, kan ikke ændre deres køn.
Sagen aktualiseres af, at en mandlig svømmer, som kalder sig Lia Thomas og definerer sig som kvinde, slår den ene rekord efter den anden i kvindesvømning. Da han konkurrerede som mand, var han nummer 554 i freestyle. Nu er han nummer et, og hans kvindelige konkurrenter græder. Efter hans seneste præstation i poolen spurgte en kvindeforkæmper nogle kvinder på vej ud af hallen, hvad det vil sige at være kvinde, men det turde de ikke svare på.
Og det er netop meningen med den nye galskab, der promoveres af woke-fortalerne, hvis mål er at eliminere de sidste rester af vestlig kultur. Folk skal tvinges eller trues til at benægte det indlysende. De skal dresseres til at acceptere noget, som de ved er løgn. For enden af den vej venter en befolkning af forskræmte, der næppe vil vove at sige deres ærlige mening om noget som helst. Og hermed har den herskende klasse fået sine ønsker opfyldt.
Det opløftende ved denne udvikling er, at vi snart slipper for snakken om kvindekvoter i virksomheder og styrelser. Når man ikke kan afgøre, hvad kvinder er, kan man jo heller ikke give dem kvoter.
ANNONSE