Kopierede/fra hoften

I Berlingske har redaktør Tom Jensen skrevet en delvis fornuftig leder, der former sig som en kritik af en rapport om “islamofobi”, som EU har fået en tyrkisk tænketank til at lave. Den pågældende tænketank har forbindelser til Tyrkiets stærke mand, Recep Erdogan, så man ved, hvad man kan forvente.

Jensen mener tydeligvis, at der er meget at kritisere i vort lille land, hvor hadetale mod muslimer florerer. Det samme gør muslimers hadetale mod ikke-muslimer, som Tom Jensen ikke kommer ind på, da det ikke er pænt at omtale i dannede kredse.

Det værste er, at Tom Jensen tager ordet “islamofobi” til sig uden nærmere at overveje, hvad man skal lægge i det. Men man forstår, at det er noget rigtig grimt.

ANNONSE

Analyserer man ordet, forstår man, at det betyder irrationel og grundløs frygt (fobi) for islam, som overhovedet ikke er farlig. Og da islam ikke er farlig, vil kun ondsindede eller psykisk syge mennesker finde på at kritisere ideologien.

Men det er måske også Berlingskes opfattelse?

ANNONSE