Nyt

Flere adresser over hele landet blev ransaget onsdag i forbindelse med en stor antiterroraktion. I forbindelse med aktionen blev cirka 20 personer anholdt.

Ransagningerne foregik blandt andet i Gullestrup – en forstad til Herning – og på to adresser i Aalborg. I Aalborg var der angiveligt tale om adresserne Stormgade 9 på Østerbro i Aalborg og Ravnkildevej 12 i Aalborg Øst.

Nordjyske skriver:

“Også i Stormgade – en sidegade til Østerbro i hjertet af Aalborg – var der en stor politiaktion.

(…)

Politiet var til stede ved Stormgade et par timer, men sidst på eftermiddagen var det eneste synlige tegn den afspærringstape, politiet havde sat på døren ind til lejligheden.

Ifølge navnet på lejlighedens postkasse, så er den beboet af en mand af mellemøstlig herkomst. Om han er en af de to anholdte, er dog uvist.”

Stormgade 9 ligger i øvrigt kun et stenkast fra Bosnisk Islamisk Kulturforening Aalborg.

Også på Ravnkildevej – angiveligt på adressen Ravnkildevej 12 – blev der ransaget.

Nordjyske skriver:

“På landsplan gennemførte politiet ransagninger på 20 forskellige adresser.

Et af de steder var på Ravnkildevej i Aalborg Øst, hvor forbavsede vidner så, hvordan politifolk omkring kl. 12.30 stormede ind i en opgang.

– Jeg så fra vores vindue, at politifolk med hjelme, skudsikre veste og rifler rykkede ind. De havde også en rambuk med, fortæller Amanda Sonne, der bor ved siden af den boligblok på Ravnkildevej, hvor politiaktionen foregik.

– Man bliver overrasket og forvirret og tænker, om det er noget, man skal være bekymret over, tilføjer hun.

Dramatisk så det ud, og onsdag eftermiddag var der fortsat afspærret omkring den opgang på Ravnkildevej, hvor mange politifolk gennemførte en større ransagning i en af lejlighederne. En kvinde var tidligere på dagen blevet tilbageholdt og afhørt i en af politibilerne, men hun blev sat fri igen, fortæller vidner.”

ANNONSE

Sally Frydenlund Larsen skriver på DR i artiklen Kæmpe antiterroraktion: Det ved vi – og det ved vi ikke:

“Syv politikredse har været involveret i onsdagens aktioner. Det drejer sig om politikredsene Østjylland, Københavns Vestegn, Nordjylland, Midt- og Vestjylland, Midt- og Vestsjælland, Fyn og København.

Alle mistænkte er ifølge PET tilbageholdt, og dagens aktion ændrer ikke ved den officielle vurdering af terrortruslen mod Danmark.

(…)

Politiet har endnu ikke bekræftet præcis, hvor anholdelserne og ransagningerne har fundet sted.

Ifølge DR Nyheders oplysninger har politiet dog været talstærkt til stede flere steder i landet onsdag eftermiddag og aften.

Det drejer sig om Ravnkildevej og Stormgade i Aalborg, Voldparken i Husum, Højbjergvej i Herlev, Munkebo (Møllevejen, red.) ved Odense og Gullestrup (Lyngens Kvarter, red.) ved Herning.

Desuden har politiet været til stede i Gersagerparken i Greve, hvor en Rullemarie blev sat ind. Denne aktion er relateret til antiterroraktionen, bekræfter politiet.”

At dømme efter DR’s kort har politiet også været til stede på Sjælør Boulevard og på Carl Th. Dreyers Vej i Valby i København.

Se også Full terrorudrykning – mistanke om terrorangreb under planlægg

ANNONSE