Kopierede/fra hoften

I lyset af Grønlands-balladen er det på tide med en historietime, blot for at minde om, at Trumps tilbud om at købe Grønland ikke er nogen ny foreteelse.

I 1803 købte USA Lousiana-territoriet af Frankrig. Det var meget større end den nuværende stat Lousiana og fordoblede med ét slag USA’s territorium.

I 1819 købte USA Florida af Spanien.

I 1848 var tiden kommet til at købe et kæmpeareal af Mexico, som omfattede de nuværende stater Californien, Nevada, Utah, det meste af Arizona og ca. halvdelen af New Mexico.

I 1867 valgte den russiske czar at afhænde Alaska til USA.

Og i 1917 solgte Danmark de vestindiske øer.

Det er måske denne række af erhvervelser, der har givet præsident Trump ideen om at købe Grønland – især fordi Danmark ikke synes særlig interesseret i at have med den store ø at gøre.

Dansk presse: vennernes venner

En af vanskelighederne ved at beskrive amerikansk politik er, at ordet liberal betyder noget helt andet end herhjemme. Hvis nogen er liberal i Danmark, tænker vi på folk som Kristian Jensen og ham den nye Ellemann. I USA betyder liberal venstreorienteret og i takt med det demokratiske partis vilde ridt mod socialismen, er det nærmest at sidestille med Enhedslisten eller Morten Østergaard eller – rettere – et godt stykke til venstre for dem.

ANNONSE

Det er nok derfor, at de danske medier hårdnakket nægter at beskæftige sig med forholdene i de amerikanske storbyer. For det er jo deres ideologiske venner, der har siddet på magten gennem årtier.

Er der nogen, der har set en reportage fra de demokratiske magtbaser Baltimore, Los Angeles, Philadelphia eller San Francisco, hvor titusinder lever på gaden omgivet af fækalier, skidt og møg, kanyler og rotter, og hvor middelalderlige sygdomme som tyfus har fået fodfæste?

De liberale lever fint med det – og det gør de danske USA-korrespondenter tydeligvis også, for de har travlt med at gøre reklame for demokraternes yderste, kommunistiske venstrefløj.

ANNONSE