Nyt

Det svenske kirkemøde tog torsdag et stort skridt mod opløsning, da det torsdag vedtog en ny liturgibog, hvor Gud omtales med det kønsneutrale «hen».

Det er påfaldende, at man ikke kan finde bekræftelse på denne radikale vedtagelse i de svenske mainstreammedier,  men må til Danmark og TV2 og Politiken, for at få fastslået, at kirkemødet gik op i hat og briller

Svenskerne vedtog forslaget med stort flertal ved dagens Kirkemøde i Uppsala, som er den svenske kirkes øverste organ.

Danskerne står med skrækblandet fryd og ser på, at svenskerne ydmyger sig selv. Men egentlig står det ikke særlig meget bedre til i Danmark og Norge. Sverige er bare længere fremme.

Hverken danske eller norske medier erkender, at vi ligger på samme kurs. Svenskene er bare mere «vanvittige». De er som tyskerne. De går all in på alt.

Valget på kirkemødet er politisk. Det blev mobiliseret for at SD ikke skulle få indflydelse. Præster rykkede ud og sagde, at SD  ville politisere kirken. Det var nærmest en joke. Den svenske kirken er så politiseret, at man dårligt kan trække vejret.

ANNONSE

Kirkens øverste, biskoppen af Lund, Antje Jackelén (billedet), tog som sit motto det islamiske Allahu akbar, i svensk aftapning: «Gud er større». Det er et klart frieri til muslimerne ved brug af synkretisme, dvs. religionsblanding. Men blandingen sker kun den ene vej.

Genus-politik og islamisering går hånd i hånd. Indtil videre.

Men da Sverige ligger i front, havner svenskerne i problemer. De stormer frem som i en kulturrevolution. Det der sker er på linje med udrensningen af kirkerne efter reformationen.

Men man får problemer, for de fleste kirker forholder sig fortsat til traditionen, og der hedder det Faderens, Sønnens og Helligåndens navn.

Efter 30 års forhandlinger frem og tilbage skulle der endelig stemmes om de sidste detaljer i den nye kirkebog og dermed også om, hvorvidt det velkendte ‘I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn’ skulle ændres til ‘I Guds, den treeniges, navn’.

Forslaget har mødt kritik mange steder fra. Kirkemusikere har været kede af det og følt sig fornærmede. Præster har tilkendegivet, at de ikke kan genkende sig selv i den nye form for sprogbrug, som forslaget vil medføre. Spørgsmålet kredser om synet på Gud som ikke nødvendigvis maskulint – et spørgsmål, der har været diskuteret i årtier.

Christer Pahlmblad er docent i praktisk teologi ved Lunds Universitet og udtaler til Kristeligt Dagblad, at kirkens store problem i forbindelse med kirkehåndbogen er, at man ikke respekterer historien.

»Man kan ikke erstatte 2.000 års teologi, selvom det er det, man prøver. Man undergraver læren om treenigheden og fællesskabet med de andre kristne kirker, og det er virkelig ikke ret smart, hvis den svenske kirke bliver kendt som en kirke, der ikke respekterer den fælles teologiske arv«, udtalte han inden forslagets vedtagelse.

Men svenskerne fremturer. Men måske ikke gennem stråleglans. Det virker snarere som om svenskerne ikke kan vente på, at huset brænder ned.

August Strindberg skrev stykket «Brändatomten». Snart er Sverige forvandlet til en brandtomt.

At kirken er bliver kættersk, er let at påvise:

Jesus siger: «Mit rige er ikke af denne verden.»

Når ledelsen af den svenske kirke siger, at man må følge med tiden, viser den, at det er «tiden» som er vejviser, ikke evangeliet.

»Vi mener, at Bibelen skal tolkes ud fra den verden, vi lever i«, siger Wanja Lundby-Wedin, Kirkestyrelsens viceordfører.

Den svenske kirken detroniserer både Faderen og Sønnen.

Beslutningen af Gud som ‘hen’ medfører også, at ‘Faderen’ og ‘Sønnen’ slettes fra kirkebogen. I stedet indsættes blot ‘Gud’ eller andet neutralt ord. Samme scenarie kommer dog formentlig ikke til at ske i Danmark – det virker i hvert fald urealistisk for biskoppen i Aarhus Stift, Henrik Wigh Poulsen.

http://politiken.dk/udland/art6220756/Sverige-beslutter-at-Gud-ikke-er-en-mand

 

 

ANNONSE

2 svar til “Gud bliver “hen” i den svenske kirke”

  1. Henrik Larsen siger:

    Gud fader….

  2. Karsten S siger:

    Jo, det kommer til Danmark inden længe. Præstestanden er ikke alene feminiseret, den er også tippet til den røde side. Og 80 procent biskopper er ligesom journalister og skolefolk røde.